Nyhed
17. jan. 2024
The Bear triumferer i mangfoldigt Emmy-show

Jeremy Allen White og Ayo Edebiri vinder begge priser ved årets Emmy Awards for deres præstationer i komedieserien The Bear.

Foto | FX Productions

The Bear triumferer i mangfoldigt Emmy-show

Kokkekomedien vandt lige så mange priser som Succession ved årets udgave af verdens største tv-prisuddeling.

Af Frederik Hoff

Verdens mest eftertragtede tv-prisuddeling Primetime Emmy Awards løb af stablen i mandags, og det må siges at være gået bedre end sidste uges Golden Globes, hvor værten Jo Koy måtte undskylde for sine fejlslagne vittigheder.

Årets Emmy-vært, komikeren Anthony Anderson, slap afsted med et muntert show, der hyldede gamle klassikere som The Sopranos og Ally McBeal. For en sikkerheds skyld havde værten givet sin egen mor ansvaret for at holde orden på flokken af tv-stjerner.

Der var nemlig gang i prismodtagerne.

Kokkekomedien The Bear vandt hele seks priser, og da hele holdet kom på scenen for at modtage prisen for bedste komedieserie, kulminerede begejstringen i et kys mellem de to mandlige skuespillere Ebon Moss-Bachrach og Matty Matheson.

Ikke overraskende blev den sidste sæson af Succession også en af aftenens helt store vindere. Også den løb med seks priser, inklusive aftenens anden hovedpris for bedste dramaserie.

2023 blev igen et stærkt år for HBO, der ud over Succession fyldte i nomineringerne med den hyldede The Last of Us og The White Lotus.

Historisk mangfoldigt
Ligesom Succession og The Bear dominerede hvert sit felt, tog komediedramaet Beef de fleste af priserne i miniseriekategorierne. I alt blev det til fem priser, heriblandt for bedste miniserie.

The White Lotus blev noget forbigået i aftenens store priser, men i birollekategorierne sad ensembleserien forståeligt på de fleste af nomineringerne.

Her lykkedes det Jennifer Coolidge at hive prisen hjem for andet år i træk med sin præstation som den naive og velhavende Tanya. Igen i år var skuespilleren dog for længe om sin takketale, og hun måtte eskorteres af scenen af værtens venlige, men bestemte mor.

Mange prisuddelinger – ikke mindst Oscars – er de seneste år blevet kritiseret for manglende mangfoldighed, og for to år siden stod også Emmy Awards for skud.

I år er prisshowet dog blevet rost for diversiteten blandt vinderne, der ifølge Variety er historisk stor.

Fem ud af tolv skuespillerpriser gik til minoritetsskuespillere, og på tværs af alle kategorier var der flere ”people of color” blandt vinderne end nogensinde før.

Trailer: The Bear – sæson 2

Relevante artikler

Nyhed
08. jan. 2024
Oppenheimer triumferer ved Golden Globes

Oppenheimer triumferer ved Golden Globes

Serieanmeldelse
03. aug. 2023
The Bear – sæson 2

The Bear – sæson 2

Serieanmeldelse
09. maj 2023
Beef

Beef

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro