Cannes 2018
19. apr. 2018
Terry Gilliams livsværk kommer til Cannes
Jonathan Pryce (tv.) spiller hovedrollen i Terry Gilliams The Man Who Killed Don Quixote, der har taget instruktøren adskillige årtier at realisere. Foto | Diego López Calvin

Terry Gilliams livsværk kommer til Cannes

Det har taget instruktøren umindelige tider at lave The Man Who Killed Don Quixote, men nu bliver filmen vist som afslutning på festivalen, der har tilføjet tre film til hovedkonkurrencen.

Af Nicki Bruun

Med danskerbriller på er dagens store nyhed selvfølgelig, at Lars von Triers seriemorderfilm The House That Jack Built som forventet får verdenspremiere på Cannes-festivalen.

Men en uge efter pressemødet, hvor størstedelen af festivalens program blev offentliggjort, er der kommet flere spændende tilføjelser.

Mest glædeligt er det, at Terry Gilliams livsværk The Man Who Killed Don Quixote også kommer til Cannes. Filmen har taget instruktøren årtier at lave, og siden færdiggørelsen har den endda været fanget i juridiske problemer.

Men nu bliver filmen vist uden for konkurrence som afslutning på festivalens sidste dag den 19. maj. Samme dag får filmen fransk biografpremiere, så man kan kun håbe, at der ikke går alt for længe, før den kan ses i Danmark.

Også den amerikanske instruktør Ramin Bahranis HBO-film Fahrenheit 451 med Michael B. Jordan og Michael Shannon i hovedrollerne bliver vist i Cannes ved en såkaldt midnight screening.

Nye Guldpalme-kandidater
Der er i dag også blevet tilføjet tre film til hovedkonkurrencen, der nu indeholder tyve titler, som det er kutyme.

Den ene tilføjelse er helt som forventet. Tyrkiske Nuri Bilge Ceylan vandt i 2014 Guldpalmen for Vintersøvn, og nu får han chancen igen, når hans nye The Wild Pear Tree får verdenspremiere på festivalen.

De to andre er fra knap så kendte instruktører.

Yann Gonzalez er fra den franske sydkyst og debuterede i 2013 på festivalen med det romantiske komediedrama Les rencontres d'après minuit. Han rykker op i hovedkonkurrencen med Un Couteau Dans Le Cœur, der har skuespilleren Vanessa Paradis i hovedrollen.

Endelig kommer den formentlig sidste film i årets hovedkonkurrence fra den kazakhiske instruktør Sergei Dvortsevoy, der viser Akya på festivalen.

Han startede karrieren inden for dokumentargenren, men slog i 2008 igennem i Cannes med debutspillefilmen Tulpan, der vandt hovedprisen i festivalens næstbedste konkurrence, Un Certain Regard.

Relevante artikler

Cannes 2018
19. apr. 2018
Lars von Trier skal til Cannes

Lars von Trier skal til Cannes

Nyhed
19. apr. 2018
Lars von Trier vil lave kortfilm

Lars von Trier vil lave kortfilm

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten