Nyhed
07. juni 2017
Terry Gilliam færdiggør endelig Don Quixote
Plakaten til The Man Who Killed Don Quixote fremviser den kendte passage fra Cervantes’ roman, hvor Don Quixote forveksler vindmøller med kæmper. Foto | Terry Gilliam

Terry Gilliam færdiggør endelig Don Quixote

Den britiske instruktør har kæmpet med sygdom, Nato-fly og oversvømmelse. Alligevel har han nu fået optaget sin ridderhistorie.

Af Jeppe Mørch

Det er ikke kampe med vindmøller, der har forsinket britiske Terry Gilliams Don Quixote-projekt i sytten år.

Det tidligere Monty Python-medlem har faktisk bakset med endnu større problemer.

I 2000 forsøgte Gilliam første gang at indspille sin version af Miguel de Cervantes’ klassiske ridderroman under titlen The Man Who Killed Don Quixote.

Johnny Depp skulle spille en moderne reklamemand, der sendes små 400 år tilbage i tiden, og her i 1600-tallet møder han så den fabulerende Don Quixote, som efter planen skulle gestaltes af franske Jean Rochefort.

Men intet gik efter planen.

Rochefort blev syg, og stedet de optog lå så tæt på en Nato-base, at der konstant var jægerfly i luften. Kalamiteterne toppede med en oversvømmelse, og projektet blev udskudt på ubestemt tid.

Det var derfor en glædelig nyhed for alverdens Gilliam-fans, da instruktøren for nyligt på Facebook bekendtgjorde, at optagelserne til The Man Who Killed Don Quixote var veloverstået – her sytten år senere.

Som en hjernesvulst
Terry Gilliam har tidligere i karrieren instrueret film som Brazil, 12 Monkeys og Fear and Loathing in Las Vegas.

Og de seneste år har han også arbejdet med andet end Don Quixote-filmen, for eksempel The Brothers Grimm, Tideland og The Imaginarium of Doctor Parnassus.

Mange gange efter årtusindeskiftet forsøgte briten at kickstarte The Man Who Killed Don Quixote, og blandt andre Robert Duvall, John Hurt og Ewan McGregor har på forskellige tidspunkter været tilknyttet.

I den endelige version, som nu er i kassen, spilles den unge reklamemand dog af Adam Driver. Don Quixote gestaltes af Jonathan Pryce, der også har hovedrollen i hovedværket Brazil fra 1985.

Folk med hang til overtro har længe været overbevist om, at der hvilede en forbandelse over projektet. Alligevel gav Terry Gilliam aldrig op. 

”At lave min version af Don Quixote har været en medicinsk nødvendighed. Det har været en hjernesvulst, jeg var nødt til at udrydde,” siger instruktøren til den spanske avis El País.

Filmen forventes at få premiere i 2018.

Relevante artikler

Nyhed
13. feb. 2014
Terry Gilliams kamp mod vindmøller

Terry Gilliams kamp mod vindmøller

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro