Nyhed
02. apr. 2004
Terkel i knibe er en anmeldersucces

Terkel i knibe er en anmeldersucces

Anmelderne er begejstrede for filmatiseringen af Anders Matthesens grovmundede radioføljeton.
Af Claus Christensen
Den danske børnefilm er ikke længere den samme. Terkel har gjort sin entré. I en sådan grad, at det har givet genlyd hos anmelderne.

"Jeg tror roligt, jeg kan sige, at jeg aldrig har set noget lignende," konstaterer Christian Monggaard i Information, og Berlingske Tidendes anmeldelse starter med en advarsel. "Terkel i knibe er så grov, at man bliver fuldstændigt rystet," skriver Ebbe Iversen, men han skynder sig at tilføje: Filmen er "samtidig så sjov, at det mest er latterkramper, man ryster af".

Anders Matthesens historie om Terkel og hans barske skolejungleliv startede som radioføljeton i DR. Siden udkom en CD, og nu har A.Film - med assistance fra Anders Matthesen, der leverer de mange stemmer - skabt en spillefilm, som er 100 procent computeranimeret. "Tegnedrengene fra A.Film slipper godt fra deres begrænsede budget. Arme og ben er godt nok bøjede piberensere, men når der er glød i farverne og schwung i humoren, glemmer man heldigvis den slags," mener Jacob Wendt Jensen i B.T.

Terkel i knibe er fyldt med bank, bajere, bandeord og blod, men flere anmeldere hæfter sig ved, at filmen rummer en væsentlig og vedkommende historie. "Bag den rå facade gemmer sig et ganske opbyggeligt kvad om unge mennesker fanget i ubarmhjertige hakkeordener. Den historie er fortalt mange gange før, men aldrig på denne måde," skriver Kim Foss i Jyllands-Posten, mens Kim Skotte i Politiken, blandt udenlandske inspirationskilder som South Park og Toy Story, finder "noget umiskendeligt ironisk dansk præget af det oprindelige kvalitetsstempel B&U".

Terkel er altså ikke spor i knibe. Børnene elsker ham, og anmelderne har overgivet sig. "Er du fresh? Så er det ind og se Terkel. Den holder næppe i 100 år, men hvem gør det?" spørger Palle Schantz Lauridsen i Kristeligt Dagblad.

Relevante artikler

Tema
30. mar. 2004
Animation
Terkel går til filmen

Terkel går til filmen

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro