Team på fire erstatter legendarisk leder

Bredde, bredere, bredde.

Det kom som en overraskelse, at den karismatiske leder af dokumentarlinjen på Den Danske Filmskole, Arne Bro, stoppede denne sommer, efter at han på godt og ondt havde inkarneret uddannelsen i 30 år.

Nu har Filmskolens rektor, Tine Fischer, sammensat den nye ledelse, og tre gange på første side af pressemeddelelsen slår hun med ordene ”bredde” og ”bredere” indirekte fast, hvad der er årsagen til udskiftningen.

Arne Bro har forkærlighed for den poetiske portrætdokumentar, hvor instruktøren investerer sig selv personligt og giver et intimt indblik i et andet menneskes hverdag og livtag med eksistensen.

Det er dog kun en af mange undergenrer inden for dokumentarfilmen, og Tine Fischer har som leder af Cph:Dox-festivalen gjort den til en af verdens førende ved at give plads til nyskabende og udfordrende blandinger af fakta og fiktion.

Samtidig har hun et brændende hjerte for den politisk-aktivistiske dokumentar, som stort set har været fraværende på Filmskolen.

”Det skal være en uddannelse mellem tradition og fornyelse, hvor dokumentarfilmens genremæssige bredde er repræsenteret, og hvor eleverne bliver præsenteret for forskellige tilgange til at lave film,” siger rektoren i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Det er vores vision at åbne uddannelsen mod omverdenen og resten af skolen, at give plads til tværfaglige samarbejder og udvikle det enkelte kunstneriske talent, samtidig med at vi klæder de fremtidige dokumentarinstruktører på til den virkelighed, som de møder uden for skolen.”

Ledere med karriere
Tre af de fire nye ledere repræsenterer forskellige tilgange til dokumentargenren.

Phie Ambo har typisk lavet observerende dokumentarfilm med titler som 70/30 og Genopdagelsen, mens hun med Sami Saif i 2001 skabte den personlige Family, der med udspring i Filmskolen kom til at danne skole for den såkaldt jeg-dokumentar.

Malene Choi, der også er uddannet på Arne Bros linje, har arbejdet i spændingsfeltet mellem dokumentar og fiktion – ofte med udgangspunkt i sit eget liv som The Return, der handler om at være adoptivbarn.

Cavling-vinderen Nagieb Khaja står for den journalistiske dokumentar. Han er kendt for to film om krigen i Afghanistan: Taliban Land og Mit Afghanistan.

Det fjerde medlem af lederteamet er Cecilia Lidin, der i en lang årrække har arbejdet som filmkonsulent for det danske og svenske filminstitut.

De tre førstnævnte er stadig meget aktive filmskabere, og det er ingen tilfældighed.

”Film- og mediebranchen har ændret sig markant de seneste ti år, og det øger kompleksiteten af, hvad man som lærer skal have med sig af erfaring,” udtaler Tine Fischer i pressemeddelelsen.

”Derfor er det en vigtig ambition for skolen, at vores nye faglærere skal kunne bevare deres professionelle tilknytning til branchen sideløbende med deres ansættelse her på skolen.”

Dedikeret 24/7
Det lyder alt sammen klogt tænkt, men spørgsmålet er, om det i praksis kan fungere.

Den forrige rektor, Vinca Wiedemann, forsøgte sig på tonemesterlinjen at have et lederteam med tre stærke navne fra branchen, men det blev ingen succes.

Fordi man er en knalddygtig filmskaber, er man ikke nødvendigvis en god underviser. Samtidig er det at være fagleder på en filmskole et fuldtidsjob.

Man har et stort ansvar, og grunden til, at Arne Bro blandt mange elever har været så værdsat, er, at han har været dedikeret jobbet døgnet rundt.

Elever har på nærmest hvilket som helst tidspunkt kunnet henvende sig til ham, og Arne Bro har været på skolen i de fleste af døgnets timer.

De nye ledere vil have deres væsentligste engagement i egen filmkarriere uden for Filmskolen. Eleverne vil derfor ikke kunne forvente hurtigt at komme i kontakt med dem.

Svingende ledere
Hvordan skaber man et ægte liv på skolen, når faglederne har det ene ben uden for skolen?

Er det ikke bedre at have en 100 procent dedikeret fagleder frem for en firebande, der kun har undervisningen som en bibeskæftigelse?

Det bliver udfordringen for Tine Fischer, som også for fotograflinjen har lavet et team bestående af Catherine Pattinama Coleman (Ekko Shortlist Awards-vinderen Sorte måne), Louise McLaughlin (Team Hurricane og Sia) og Kim Hattesen (De fem benspænd).

Mere overraskende er det, at Tine Fischer ikke har lavet ændringer på linjen for fiktionsinstruktører, som siden årtusindskiftet er blevet kritiseret for at være fagligt svag og præget af meget svingende ledere.

Men det kan være på vej?

Under alle omstændigheder har Tine Fischer sat skolen i bevægelse – væk fra mesterlæren og hen mod et yngre, bredere og mere aktivt fagmiljø. Nu skal hun bevise, at det rent faktisk også vil fungere.