Nyhed
25. maj 2020
Tarantino indtager danske biografer
En ung Quentin Tarantino sidder som nummer to fra højre med sine medvirkende fra Reservoir Dogs, hvor instruktøren spiller over for blandt andre Steve Buscemi (tv.) og Michael Madsen (th.). Foto | Wood Entertainment

Tarantino indtager danske biografer

En ny dokumentar om Quentin Tarantino og hans mange mesterværker får dansk premiere i denne uge, hvor flere biografer begynder at åbne.

Af Nicki Bruun

Quentin Tarantino slog sin egen publikumsrekord i Danmark, da hans niende film, det kritikerroste kærlighedsbrev Once Upon a Time in Hollywood, fik premiere sidste sommer.

Og nu skal en dokumentar om instruktøren og hans første otte film være med til at genåbne de danske biografer efter coronakrisen.

QT8: The First Eight hedder filmen, der får dansk premiere torsdag den 28. maj.

Her fortæller Tarantinos samarbejdspartnere – som skuespillerne Samuel L. Jackson, Christoph Waltz, Tim Roth, Michael Madsen og Jennifer Jason Leigh – om deres arbejde med instruktøren.

De medvirker i film som Quentin Tarantinos officielle instruktørdebut Reservoir Dogs og det Guldpalme-vindende mesterværk Pulp Fiction. Men dokumentaren går også tilbage til instruktørens unge år som ansat i en filmudlejningsbutik og frem til arbejdet med The Hateful Eight fra 2015.

Ekko #82 bød på et stort tema om den amerikanske mesterinstruktør, og i en supplerende artikel på nettet gik vi tilbage og skildrede netop Tarantinos unge år.

Tilfreds Tarantino
QT8: The First Eight
er instrueret af Tara Wood, der i 2014 var med til at producere en tilsvarende film om de første 21 år i karrieren for en anden amerikansk auteur: Richard Linklater.

Tanken bag formatet er en idé om, at de første 21 år af en instruktørs karriere er helt afgørende for personens videre færd.

Det kan man sige er en temmelig åbenlys sandhed, men Quentin Tarantino har selv udtalt sig positivt om filmen efter at have set den.

”Tara Wood har gjort det virkelig godt med filmen. Noget af det interessante ved den er, at hun modsat alle andre, som laver film om filmskabere, aldrig interviewede mig,” sagde instruktøren efter en visning i december.

”Det var virkelig cool, for det er ellers bare, hvad alle normalt gør.”

Ekko #82

30 siders tema om Quentin Tarantino i Ekko #82.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner årsabonnement, kan du vælge mellem tre film på Blockbuster eller tilbud på biografbilletter.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: QT8: The First Eight

Relevante artikler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro