Tak til EU for at forbyde skjulte valgannoncer

”Nede i Europa har de fået en fiks idé!”

Sådan lød sloganet i en stærkt aktivistisk slagsang, hvor det yderste venstre tilbage i 70’erne advarede danskerne mod at blive en del af det, vi i dag kender som EU.

Billedet af EU som et skræmmebillede er velkendt, og den klassiske fortælling var i høj grad også på spil op til kommunalvalget, der finder sted tirsdag den 18. november.

Den fikse idé har navnet ”EU Forordning 2024/900” og trådte i kraft den 10. oktober 2025. Forordningen forbyder at vise målrettede politiske annoncer direkte i brugernes feeds uden deres udtrykkelige samtykke.

”De nye teknologier kan misbruges til at sprede falsk information, fragmentere den politiske debat og manipulere vælgerne med intentionen om at influere valg,” lød det fra EU.

Bekymrede chefredaktører
Det betød, at Meta helt stoppede med at sælge politiske annoncer på blandt andet Facebook og Instagram. Og herefter regnede det ned med advarsler mod EU-forordningen. Danske Kommuner mente, at det ville gå ud over valgdeltagelsen.

Og en række chefredaktører udtrykte kollektivt kritik af forordningen og fremhævede den som et direkte demokratisk problem.

”Det vil være særdeles kritisk for kandidaterne, for os som medier og allermest for demokratiet, fordi det bliver svært at ramme rigtigt mange danskere, især de yngre, med politiske budskaber og motivere dem til at stemme,” lød det fra chefredaktørerne.

Det udløste også stor frustration hos politiske kandidater, der i årevis havde øvet sig i at bruge Metas skjulte kanaler, hvor annoncerne lander direkte i borgernes feed.

Derpå kom selveste kulturminister Jakob Engel-Schmidt på banen.

”EU skyder gråspurve med kanoner på det her regelsæt, hvor man i praksis rammer de partier, kandidater og medier, som arbejder for demokratiet, med et vognlæs bureaukrati,” udtalte han til Journalisten.

Mere fysisk aktivitet
Med det arsenal af bekymringer burde valgkampen jo nærmest være gået i stå. Men hvordan er det så gået med demokratiet og valgkampen?

Meget tyder på, at nedlukningen for uigennemskuelige og hemmelige annoncer, der uden videre kan dukke op i brugernes feed, reelt har udløst en bedre valgkamp. 

I hvert fald er det tydeligt, at helt lokalt – dér hvor jeg bor – har debatten og konfrontationerne online fremstået konkrete, og det har været aldeles befriende ikke at møde ansigter i mit feed, som via algoritmer forsøger at snige sig ind i min interessesfære.

Samtidigt har der været en livlig analog og fysisk aktivitet.

Jeg kan selvfølgelig ikke konkludere, at det alene er EU-forordningen, der er udløst denne forandring. Men sikkert er det, at kandidaterne ikke blev usynlige af at miste et mageligt online-greb, ligesom demokratiet ikke brød sammen.

Forbuddet har flyttet partiernes og kandidaternes ressourcer og opmærksomhed mod en mere fysisk og analog valgkamp.

Og indsatsen online har taget udgangspunkt i kandidaternes egne profiler. Og den har været båret af konkret argumentation om væsentlige lokale emner, som de har skulle argumentere bredt for – og ikke bare i forhold til en digitalt udpeget modtager.

Den gode historie
Det har helt sikkert kostet Meta og danske mediehuse omsætning, men det er ikke gået ud over den demokratiske samtale. Eller indholdet i medierne. Tværtimod.

Politikens politiske kommentator Noa Redington kårer sågar de danske medier som vindere af kommunalvalget 2025:

”Jeg kan ganske enkelt ikke erindre en bedre dækning,” skriver han og konkluderer om DR, TV 2 og ikke mindst de lokale og regionale medier:

”De er selvsagt de egentlige vindere. Endnu engang har de vist deres afgørende betydning for den offentlige debat. Vist værdien af den gode historie.”

Tør man skrive tak til EU? Jeg gør godt.