Sundance 2018
27. jan. 2018
Taika Waititi laver to vampyrserier
Jonny Brugh, Taika Waititi og Jemaine Clement spiller sjove vampyrer i What We Do in the Shadows, som der er flere fortsættelser på vej af. Foto | Courtney Hooper

Taika Waititi laver to vampyrserier

Der er to tv-spinoffs til vampyrkomedien What We Do in the Shadows i støbeskeen, men filmfortsættelsen kommer ikke foreløbig.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Der er både godt og dårligt nyt for fans af den newzealandske vampyr-mockumentary What We Do in the Shadows.

På den røde løber til en paneldebat på Sundance-festivalen fanger vi instruktøren og skuespilleren Taika Waititi.

Vi spørger, om han kan give en statusmelding på de mange spinoff-projekter, han og medforfatter Jemaine Clement har talt om siden filmen havde premiere i 2014.

”Det første projekt er en tv-serie, som jeg instruerer pilotafsnittet til og er executive producer på sammen med Clement,” fortæller Taika Waititi.

Ud fra beskrivelsen minder den meget om originalfilmen.

Den unavngivne serie handler om en gruppe vampyrer, der bor sammen i et hus i LA. Engelske Matt Berry, der brød igennem med The It Crowd og senest spiller over for Jemaine Clement i Sundance-filmen An Evening With Beverly Luff Linn, har hovedrollen.

”Det handler ikke om vores karakterer. De er ikke med i den, men det er det samme univers,” forklarer Taika Waititi.

Newzealandsk X-Files
Det andet tv-projekt har allerede en titel: Wellington Paranormal.

Den serie handler om de to betjente, der i filmen ikke opdager, at der er et stort undergrundsmiljø af vampyrer og varulve i New Zealands lille hovedstad.

I serien, der går i luften i midten af 2018 med seks episoder á 30 minutter, efterforsker de forskellige overnaturlige fænomener som en deadpan-komisk, newzealandsk X-Files.

Karakterer fra den oprindelig film forventes at have cameo-optrædender i serien, men Waititi ikke vil bekræfte, om han selv dukker op.

Lange udsigter
Det tredje varslede spinoff-projekt er en fortsættelse af filmen, der handler om de temperamentsforstyrrede varulve, som bliver blodtørstige monstre, når de mister besindelsen.

Den fortsættelse har allerede fået titlen We’re Wolves, men ifølge Taika Waititi kan fans komme til at vente længe på filmen.

”Jeg bliver ved med at sige, at Jemaine og jeg skriver den her varulvefilm,” siger han let undskyldende. ”Men vi er ikke startet på projektet endnu. Jeg kunne godt blive ved med at sige det, men det får det ikke til at ske hurtigere.”

– Hvad får dig til at blive ved at vende tilbage til den her film?

”Det er bare virkelig sjovt at arbejde sammen med sine venner,” siger Taika Waititi, giver mig et fist bump og går videre til næste journalist i rækken.

Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Filmmagasinet Ekkos udsendte på Sundance-festivalen.

Sender dagligt beretninger hjem fra festivalen.

Assisterende redaktør og har skrevet for Ekko siden 2014.

Sundance blev grundlagt i 1978 og er den største independent-festival i USA.

Løber fra 18. januar til 28. januar.

Læs mere på festivalens hjemmeside.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere