Nyhed
16. okt. 2019
”Systemet er brudt sammen”
Publikum valfartede sidste år i biografen for at se Søren Pilmark, Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i Journal 64, men i fremtiden kan det blive sværere for tv-publikum at se Afdeling Q-filmserien. Foto | Henrik Ohsten

”Systemet er brudt sammen”

Dansk film risikerer ifølge Filminstituttet at blive svækket, fordi publikum efter ændring af filmforpligtelsen ikke kan se de store film på DR og TV 2.

Af Nicki Bruun

På seriemarkedet er tv-kanalerne DR og TV 2 i disse år hårdt presset af streamingtjenester, der finder stadig større publikum og endda tager støttekroner fra konkurrenterne

Men også på filmfronten må landets to public service-stationer kæmpe mod nye spillere på markedet. 

Og det kan blive et problem for danske tv-seere, som fremover går glip af store film på skærmen, skriver Politiken. Nordisk Film Distribution har nemlig solgt rettighederne til mange af selskabets kommende film – såsom Afdeling Q-fortsættelsen Marco-effekten – til YouSee. 

DR og TV 2 er politisk forpligtet i filmaftalen til at købe henholdsvis fjorten og ti-elleve danske film om året til tv-visning. Det foregår på markedsvilkår, men målet kan blive svært at overholde, når konkurrenter kommer med bedre tilbud, og der ikke er nok film at investere i. 

Det svækker dansk film, lyder vurderingen fra Det Danske Filminstitut. 

”Styrken ved dansk film er, at de er blevet set af så kolossalt mange, fordi de også er blevet vist på de offentligt ejede public service-stationer. Og det var også det, der var intentionen i den nuværende filmaftale, men det fungerer tydeligvis ikke,” siger direktør Claus Ladegaard til avisen. 

”Man forsøger i lovgivningen at kombinere to principper, der er uforenelige. Derfor er systemet brudt sammen.”

Dårlig lovgivning
Den nuværende filmaftale gælder fra i år og frem til 2023. Et af punkterne er, at mindst ti danske film om året har minimum en million seere fordelt på forskellige platforme.

Det tal kan man komme op på med visning på public service-kanalerne, som størstedelen af danskerne har adgang til. Det bliver langt sværere, hvis mange af filmene vises på YouSees tv-kanalen Xee, der ifølge Politiken blot har en seerandel på 0,4 procent.

Claus Ladegaard siger, at problemet er resultat af et stykke lovgivning, der ikke virker. Hos Nordisk Film Distribution har man gået efter at få den bedste økonomiske aftale.

”Vores opgave er at prøve at sikre den bedst mulige finansiering af danske film for de producenter, vi samarbejder med,” siger direktør for Nordisk Film Distribution, Kenneth Wiberg, til avisen.

Fra politisk side afventes i øjeblikket en ny medieaftale, som skal forhandles i starten af næste år. Men indtil da forventer den socialdemokratiske regering, at DR og TV 2 indfrier forpligtelsen til at vise danske film.

Relevante artikler

Nyhed
02. nov. 2018
Færre rammer, flere krav

Filmaftalen: Færre rammer, flere krav

Biografanmeldelse
02. okt. 2018
Journal 64

Journal 64

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro