Nyhed
20. jan. 2022
Sydkoreansk Oscar-vinder barsler med ny film
Robert Pattinson kan snart opleves som Bruce Wayne og rigmandens superhelte-alterego i The Batman, men nu forhandler skuespilleren angiveligt om sin næste rolle. Foto | Jonathan Olley

Sydkoreansk Oscar-vinder barsler med ny film

Efter triumfen med mesterværket Parasite gør Bong Joon-ho klar til en amerikansk film, hvor Robert Pattinson er udset til at spille hovedrollen.

Af Nicki Bruun

Filmfans verden over har siden Oscar-sejren til Parasite i 2020 glædet sig til at se, hvad den sydkoreanske instruktør Bong Joon-ho kaster sig over næste gang.

Danske biografer har vist instruktørens tidligere film, mens man også har kunnet se en sort-hvid udgave af Parasite.

Det er kommet frem, at Bong Joon-ho sammen med Don’t Look Up-instruktøren Adam McKay producerer en HBO-miniserie, der er baseret på Parasite. Men nu øjner sydkoreaneren øjensynligt sit næste projekt som instruktør.

Ifølge branchemediet Deadline forhandler Bong Joon-ho med filmselskabet Warner Bros. om at filmatisere sci-fi-bogen Mickey7, der faktisk slet ikke er udgivet endnu.

Bogen er skrevet af Edward Ashton og udkommer i løbet af de næste måneder. Den handler om titelpersonen Mickey, der bliver sendt ud på selvmorderiske opgaver, som ingen andre vil tage.

Når han dør, får Mickey nemlig en ny krop og det meste af sin bevidsthed tilbage – og efter seks dødsfald er han nu i sin syvende udgave.

På en opgave på isplaneten Niflheim forsvinder Mickey, og da han bliver klonet, står verden over for nye udfordringer.

Superstjerne med filmsmag
Selv om det officielt endnu kun er ved forhandlingerne, mener det amerikanske medie Deadline også at vide, at Bong Joon-ho har udset sig superstjernen Robert Pattinson til at spille hovedrollen i filmen.

Skuespilleren har siden sit gennembrud som vampyr i ungdomsfilmserier Twilight gjort en dyd ud af at arbejde med nogle af verdens førende filmskabere.

Pattinson har blandt andet medvirket i Christopher Nolans Tenet og David Cronenbergs Cosmopolis. Samtidig har han spillet med i perler som Safdie-brødrenes Good Time, Claire Denis’ High Life og Robert Eggers’ The Lighthouse.

Snart kan skuespilleren opleves i den ikoniske rolle som sortklædt superhelt i The Batman, der kommer i danske biografer 3. marts.

Relevante artikler

Oscar 2020
10. feb. 2020
Parasite skriver Oscar-historie

Parasite skriver Oscar-historie

Nyhed
10. jan. 2020
Parasite kommer som tv-serie

Parasite kommer som tv-serie

Biografanmeldelse
01. jan. 2020
Parasite

Parasite

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro