Nyhed
20. sep. 2018
Svensker bag dansk Oscar-håb
Realtid på én lokalitet med én person nonstop i billedet. Sådan lød svenske Gustav Möllers koncept for Den skyldige med Jakob Cedergren som derangeret politimand, der nu bejler til verdens mest prestigefyldte pris. Foto | Nordisk Film / SPRING

Svensker bag dansk Oscar-håb

Gustav Möllers lavbudget-thriller Den skyldige bliver Danmarks bud på bedste ikke-engelsksprogede film. Men konkurrencen er frygtindgydende i år.

Af Claus Christensen

Penge er ikke alt, heller ikke i filmbranchen.

I dag valgte den danske Oscar-komité en af årets billigste film til at repræsentere Danmark i dysten om at blive nomineret til verdens mest prestigefyldte filmpris.

Komitéen havde shortlistet, som det hedder i Oscar-sproget, tre danske spillefilm: Bille Augusts klassiker-filmatisering Lykke-Per, Gustav Möllers thriller Den skyldige og Hlynur Pálmasons kalkminedrama Vinterbrødre.

Den storslåede Lykke-Per lignede en klar favorit.

Ikke bare er filmen instrueret af en verdensberømt instruktør, der i 1988 vandt en Oscar med Pelle Erobreren, men den er også baseret på en klassiker af Nobelprismodtageren Henrik Pontoppidan. Og så har filmen et budget på 55 millioner kroner.

Valget faldt dog ikke på en af dansk kulturhistories mest storslåede dramaer, men derimod på et af de mest afgrænsede.

Den skyldige udspiller sig bogstavelig talt på én lokation, og med et budget på bare 4,5 millioner kroner er det en af de billigste af de små 100 film, som ventes at blive indstillet til ”bedste ikke-engelsksprogede film”. Hvert land kan indstille én film, som har haft national biografpremiere i perioden fra 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

Gennemslagskraft
Den skyldige er en lavbudget-thriller, der foregår over en enkelt nat på en alarmcentral, hvor Jakob Cedergrens derangerede politimand over telefonen forsøger at redde en kvinde og hendes barn, som er blevet kidnappet af eksmanden.

”En minimalistisk politifilm med enorm gennemslagskraft,” skrev Ekkos anmelder og kvitterede med fem stjerner.

I en pressemeddelelse lægger Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut og formand for Oscar-komitéen, vægt på, at Den skyldige allerede har bevist sin gennemslagskraft i udlandet.

”De internationale kritikere har taget godt imod filmen som en original fusion mellem kammerspil og thriller, der holder publikum fanget både med sine overrumplende plottvist og nærgående realisme,” siger Claus Ladegaard.

Den skyldige vandt i januar publikumsprisen på den indflydelsesrige amerikanske Sundance-filmfestival, og siden har den haft et markant festivalliv. Den solgte 139.000 biografbilletter herhjemme, mens den i Frankrig har solgt 260.000 billetter, og den 19. oktober får den biografpremiere i USA.

Taget på sengen
Oscar-indstillingen er en triumf for talentordningen New Danish Screen, som Dansk Folkeparti har foreslået nedlagt. Det er også en usædvanlig succes for produceren Lina Flint, der i 2015 overtalte Nordisk Film til at oprette talentafdelingen SPRING, hvis første spillefilm er netop Den skyldige.

Hun er meget overrasket, da vi fanger hende lige efter offentliggørelsen af det danske Oscar-bud.

”Da vi lavede filmen, var det ikke i vores vildeste fantasi, at nogen overhovedet kunne tænke på filmen i denne sammenhæng. Det er fuldstændigt overvældende og meget rørende,” siger 31-årige Lina Flint, som i det nye Ekko-nummer indtager 25. pladsen på listen over de mest magtfulde personer i dansk film.

”Gustav Möller sidder i en flyver nu på vej til USA, hvor filmen er på en festival. På den måde føler man sig taget på sengen, men nu ved vi da i hvert fald, hvad efteråret kommer til at gå med,” lyder det fra den unge producer.

Kreative begrænsninger
Frem for alt er Den skyldige et gigantisk gennembrud for Gustav Möller. Han er 30 år, født i Göteborg, men flyttede til Danmark, da han blev optaget på Den Danske Filmskole i 2011.

Han tog et syvmileskridt fra afgangsfilmen I mørke, som kan ses på Ekko Shortlist, til debutspillefilmen Den skyldige.

I et interview med Ekko fra sidste efterår fortalte den unge instruktør, at han har ladet sig inspirere af Dogme-filmene.

”Vores dogme var, at filmen skulle foregå i realtid, og at vi kun måtte se hovedpersonen. Desuden skulle det være drønspændende. Det er sværere, hvis man ikke kan klippe til en biljagt eller eksplosion, men det tvinger én til at tænke ud af boksen. Hvis man fjerner den nemme udvej, presser man sig selv til at være ekstra kreativ,” sagde den svenske instruktør og tilføjede:

”Jeg har ikke lyst til kun at lave film til folk, der går i Københavns smalle biografer. Eller på en festival. Jeg vil lave film, der når bredere ud.”

Favoritter og outsidere
Det må siges at være lykkedes allerede med debutfilmen.

Spørgsmålet er nu, hvor langt Den skyldige kommer i Oscar-kapløbet. Vil amerikanerne falde for det konceptuelle og blive opslugt af den mentale politijagt, eller minder filmen i deres øjne om en tv-thriller, som der i USA går tretten på dusinet af?

I første ombæring handler det om at blive udvalgt blandt de ni film, som The Academy of Motion Picture Arts and Sciences’ Foreign Language-komité samt en eksekutivkomité udvælger.

Listen offentliggøres kort før jul, og derefter vælger to komitéer på henholdsvis USA’ østkyst og vestkyst de fem film, som bliver nomineret.

Men konkurrencen er frygtindgydende i år.

Alfonso Cuarón vandt for nylig Venedig-festivalen med den billedskønne Roma, der er Mexicos Oscar-bud og lige nu ligner en favorit. Men Kore-edas vidunderlige Guldpalmevinder Shoplifters kan også hente Oscar-statuetten hjem til Japan, mens Pawlikowskis polske koldkrigskærlighed Cold War, den belgiske transgender-ungdomsfilm Girl og colombianske Birds of Passage, om en families forfald på grund af narkohandel, bør have gode chancer for at blive nomineret.

Gustav Möllers landsmand, Ali Abbasi, står også væsentligt stærkere med sin magisk-realistiske Grænse, der er Sveriges Oscar-kandidat. For slet ikke at tale om sydkoreanske Lee Chang-dongs mysterie-thriller Burning, som nok blev overset af juryen i Cannes, men er mange kritikeres darling.

Men lad os ikke male fanden på væggen og krydse fingre for, at den danske underdog overrasker og bliver Oscar-nomineret den 22. januar. Oscar-festen finder sted den søndag den 24. februar.

Bedste ikke-engelsksprogede film

Hvert land kan indstille én film.

Filmen skal have haft national biografpremiere i perioden fra 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

Filmen skal være produceret uden for USA og have et andet sprog end engelsk.

1. oktober vurderes de indstillede film af en Oscar-komité, der udvælger fem film, samt en eksekutivkomité, der vælger tre film.

Listen med de ni shortlistede film offentliggøres før jul.

To komitéer nominerer fem film, som præsenteres den 22. januar 2019.

Vinderen kåres til Oscar-festen den 24. februar 2019.

Trailer: Den skyldige

Relevante artikler

Nyhed
27. aug. 2018
Dansk Oscar-kamp spidser til

Dansk Oscar-kamp spidser til

Biografanmeldelse
12. juni 2018
Den skyldige

Den skyldige

Sundance 2018
29. nov. 2017
Begrænsningens kunst

Gustav Möller: Begrænsningens kunst

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten