Sundance 2018
29. jan. 2018
Den skyldige vinder på Sundance
Jakob Cedergren spiller i Den skyldige en politimand, der en aften modtager et alarmopkald, som kaster ham ud på en hæsblæsende jagt. Foto | Nikolaj Møller

Den skyldige vinder på Sundance

Den danske politithriller kan tage hjem med en publikumspris i bagagen, mens The Miseducation of Cameron Post blev hovedvinder på Sundance.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Det var på et hængende hår, at Reservoir Dogs overhovedet kom ind på Sundance i 1992. Robert Redford ville ikke have for mange voldelige film til sin festival.

”Den købte jeg gerne,” sagde Quentin Tarantino, ”hvis ikke de havde seks homofilm på programmet. De kunne have omdøbt festivalen til Sundance Gay and Lesbian Film Festival.”

Vinderen af aftenens hovedpris kan ses som en tilbagevenden til Redfords gamle dyder efter sidste års voldshumoristiske juryvinder I Don’t Feel at Home in this World Anymore.

Det blev nemlig teen-dramaet The Miseducation of Cameron Post, der løb med Sundance-juryens hovedpris for amerikansk fiktion ved prisuddelingen lørdag aften.

Filmen handler om en gruppe unge homoseksuelle, der lærer at hade sig selv i Guds navn på et evangelistisk behandlingscenter.

I kategorien udenlandsk fiktion gik juryprisen til den tyrkiske roadmovie Butterflies, om tre søskende, der bliver kaldt hjem til den lille by, hvor de voksede op. På dokumentarfronten gav juryen priser til filmene Kailash og Of Fathers and Sons.

Kailash handler om Nobelvinderen Kailash Satyarthi, der kæmper for at stoppe børnearbejde i Indien. I Of Fathers and Sons tager den kurdiske instruktør Talal Derki undercover til et Isis-kontrolleret Syrien, forklædt som en rødglødende jihadist-dokumentarist.

Den skyldige er populær
Foruden jurypriserne blev der til aften også uddelt publikumspriser, og her var der godt nyt for den danske delegation.

Gustav Möllers klaustrofobiske politithriller Den skyldige, der foregår over telefonen på alarmcentralen, vandt publikumsprisen for bedste ikke-amerikanske fiktionsfilm. Filmen har været en af de mest omtalte på festivalen, og er allerede solgt til amerikansk distribution.

”Tanken med filmen var, at den skulle skabes af publikum,” sagde Gustav Möller i sin takketale. ”Derfor er det meget særligt at få denne pris fra publikummet.”

En anden film, der gjorde et stort indtryk på publikum, er KKK-dramaet Burden, om en hvid redneck, der beslutter sig for at lægge kutten fra sig og melde sig ud af klanen. Den gjorde et mindre indtryk på undertegnede, men rundt om varmeblæserne ved busstoppestederne har det ofte været den autentiske historie, folk har fremhævet.

Publikums foretrukne amerikanske dokumentar var det rørende fængselsdrama The Sentence, om en mor til tre, der sendes femten år i fængsel for en ekskærestes narkoforbrydelser seks år efter, han er død. Hun boede sammen med ham, og så hedder det sammensværgelse.

Den mest populære internationale dokumentar var This Is Home, der handler om syriske flygtninge, der er flyttet til USA kort tid inden Trumps berygtede rejseforbud.

Vindere Sundance 2018


U.S. Dramatic Grand Jury Prize

The Miseducation of Cameron Post

U.S. Dramatic Audience Award
Burden

U.S. Dramatic Directing
Sara Colangelo, The Kindergarten Teacher

Waldo Salt Screenwriting Award
Christina Choe, Nancy

Special Jury Award for Outstanding First Feature
Reinaldo Marcus Green, Monsters and Men

Special Jury Award for Excellence in Filmmaking
I Think We’re Alone Now

Special Jury Award for Achievement in Acting
Benjamin Dickey, Blaze

U.S. Documentary Grand Jury Prize
Kailash

U.S. Documentary Directing
Alexandria Bombach, On Her Shoulders

U.S. Documentary Audience Award
The Sentence

U.S. Documentary Special Jury Award for Social Impact
Crime + Punishment

U.S. Documentary Special Jury Award for Creative Vision
Hale County This Morning, This Evening

U.S. Documentary Special Jury Award for Breakthrough Filmmaking
Minding the Gap

Special Jury Award for Storytelling
Three Identical Strangers

World Cinema Dramatic Grand Jury Prize
Butterflies

World Cinema Dramatic Audience Award
Den skyldige

World Cinema Dramatic Directing Award
Ísold Uggadóttir, And Breathe Normally

World Cinema Dramatic Special Jury Award for Acting:
Valeria Bertucecelli, The Queen of Fear

World Cinema Dramatic Special Jury Award for Screenwriting
Julio Chavezmontes & Sebastián Hofmann, Time Share

World Cinema Dramatic Special Jury Award for Ensemble Acting
Dead Pigs

World Cinema Documentary Grand Jury Prize
Of Fathers and Sons

World Cinema Documentary Audience Award
This Is Home

World Cinema Documentary Directing Award
Sandi Tan, Shirkers

World Cinema Documentary Special Jury Award
Steven Loveridge, Matangi/Maya/M.I.A.

World Cinema Documentary Special Jury Award for Cinematography
Maxim Arbugaev og Peter Indergand, Genesis 2.0

World Cinema Documentary Special Jury Award for Editing
Maxim Pozdorovkin og Matvey Kulakov, Our New President

Øvrige priser

NEXT Audience Award
Search

NEXT Innovator Award
Night Comes On
OG We the Animals

Alfred P. Sloan Feature Film Prize
Search

Sundance Institute NHK Award
Remi Weekes, His House

Sundance Institute/Amazon Studios Producers Awards
Katy Chevingy og Marilyn Ness, Dark Money OGSev Ohanian, Search

Sundance Open Borders Fellowship Presented by Netflix
Talal Derki, Of Fathers and Sons OG Chaitanya Tamhane og Tatiana Huezo, Night on Fire

Niels Jakob Kyhl Jørgensen

Filmmagasinet Ekkos udsendte på Sundance-festivalen.

Sender dagligt beretninger hjem fra festivalen.

Assisterende redaktør og har skrevet for Ekko siden 2014.

Sundance blev grundlagt i 1978 og er den største independent-festival i USA.

Løber fra 18. januar til 28. januar.

Læs mere på festivalens hjemmeside.

Relevante artikler

Sundance 2018
29. nov. 2017
Begrænsningens kunst

Gustav Möller: Begrænsningens kunst

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro