Nyhed
30. jan. 2015
Støt Clint Eastwoods film!
Bradley Cooper spiller den altoverskyggende hovedrolle i American Sniper, og på trods af kritikken er de fleste enige om, at han leverer en pragtpræstation. Foto | Keith Bernstein

Republikanere: Støt Clint Eastwoods film!

Den republikanske komite for senatorer opfordrer sine medlemmer til at bakke op om American Sniper, der er blevet anklaget for at være amerikansk krigspropaganda.

Af Casper Hindse

Efter massiv kritik af Clint Eastwoods heltedrama American Sniper fra liberale kræfter i USA er det republikanske parti nu klar med et modsvar.

Den republikanske komité for senatorer – en organisation, som blev stiftet for små 100 år siden for at støtte højreorienterede senatskandidater – har ladet en meddelelse cirkulere i partiets bagland. Her opfordrer man de republikanske medlemmer til at støtte American Sniper og Clint Eastwood, der er erklæret republikaner.

I den e-mail, som er blevet rundsendt, skriver komitéen ifølge The Hollywood Reporter, at ”filmen ærer den heltemodige opofrelse, som mænd og kvinder yder for vort militær og for frihedskampen hver eneste dag”.

Dræber 160 mennesker
I American Sniper udsendes Navy Seal-snigskytten Chris Kyle intet mindre end fire gange til krigen i Irak, hvor hans snarrådige skydning dræber i omegnen af 160 mennesker og giver ham tilnavnet ”Legend”.

Filmen er pt. den mest sete film i danske biografer. Den er også nomineret til hele seks Oscar-statuetter, men det handler den republikanske e-mail sig ikke om. I stedet angribes kritikere af Eastwoods seneste film.

Den mest fremtrædende er i filmsammenhæng dokumentaristen Michael Moore. Bowling for Columbine-instruktøren har været her, der og alle vegne med direkte hadske indlæg om American Sniper.

I e-mailen findes der da også et link, som fører videre til en underskriftsindsamling imod Moores ”tilsvining af det amerikanske militær”. Moore er ikke den eneste kritiker af filmen, men han er som så ofte før den, der sætter det republikanske pis mest i kog.

Rosende ord
Også den venstreorienterede talkshow-vært Bill Maher er gået til den og har kaldt filmens hovedperson for en ”psykopat”.

Der har dog også været flere rosende ord til American Sniper fra underholdningsbranchen. Skuespilleren Gary Sinise (CSI, Apollo 13) såvel som mediemogulen Rupert Murdoch har skamrost Eastwood og særligt Bradley Cooper, der indtager filmens absolutte hovedrolle.

Trailer: American Sniper

Relevante artikler

Biografanmeldelse
21. jan. 2015
American Sniper

American Sniper

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro