Nyhed
30. okt. 2025
Stor filmfestival bandlyser Israel

Den israelske filmbranche er typisk velrepræsenteret på IDFA-festivalen, men lederen Isabel Arrate Fernandez meddeler, at filmfolk med forbindelse til staten Israel ikke er velkomne i år.

Foto | Jurre Rompa

Stor filmfestival bandlyser Israel

Verdens største dokumentarfestival IDFA i Amsterdam har som den første store filmfestival valgt at ekskludere film og organisationer med israelsk statsopbakning.

Af Frederik Hoff

Efter måneders diskussioner har ledelsen hos verdens største dokumentarfestival IDFA i Amsterdam besluttet at ekskludere alle film og organisationer med statslig opbakning fra Israel.

Det bekræfter festivalens kunstneriske direktør Isabel Arrate Fernandez over for det amerikanske medie Variety.

IDFA er den første af verdens førende filmfestivaler til at tage så direkte afstand til staten Israel som reaktion på de sidste to års invasion af Gaza, hvor over 67.000 palæstinensere er blevet dræbt.

Årets festival finder sted fra 13. til 23. november, og traditionelt har den israelske filmbranche været velrepræsenteret i programmet.

Isabel Arrate Ferdandez fortæller til Deadline, at beslutningen hænger sammen med festivalens nye principper, der er blevet offentliggjort på IDFA’s hjemmeside den 22. september.

Her står der, at festivalen ikke ekskluderer film og filmskabere på grund af deres nationalitet, medmindre de har en tydelig forbindelse til en regering, der deltager i alvorlige brud på menneskerettighederne. Det kan for eksempel være ved at blive finansieret af sådan en regering.

Israelske filmskabere og organisationer, der ikke har nogen direkte forbindelse til staten Israel, er altså stadig velkomne.

”Vi ved, at en del af det israelske samfund kæmper for at skabe forandring. Disse personer er alle velkomne,” siger Isabel Arrate Fernandez til Deadline.

Kalder på boykot
Siden Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende invasion – der af FN beskrives som et folkedrab – har situationen været en varm kartoffel i den internationale filmbranche og især på de store festivaler.

IDFA’s beslutning kommer i kølvandet på talrige opråb i forbindelse med festivaler som Cannes, Venedig og Berlinalen. Og i en underskriftindsamling fra organisationen Film Workers for Palestine i september opfordrer over tusind højprofilerede filmfolk som Tilda Swinton og Yorgos Lanthimos til boykot af israelske institutioner, der er impliceret i folkedrabet.

Allerede mandag kom det i branchebladet Variety frem, at den israelske festival DocAviv har fået afslag på sin ansøgning om akkreditering på årets IDFA.

DocAvivs kunstneriske direktør Michal Weits sagde til Variety, at IDFA i afvisningsbrevet beskyldte hendes festival for at være medskyldig i folkemord.

Det afviser Isabel Arrate Fernandez dog over for Deadline.

”Jeg har forståelse for, hvor ekstremt svær en situation det er for de mange israelere, der er uenige med deres regering, men vælger at forblive i det officielle israelske system, hvoraf mange forsøger at forbedre det,” siger Isabel Arrate Fernandez.

”De befinder sig i sandhed som en lus imellem to negle. Bølgerne går forståeligt højt, men Michals påstand om, at IDFA eller jeg har beskyldt hende for medskyldighed i folkemord er kategorisk forkert.”

Relevante artikler

venedig 2025
31. aug. 2025
Gaza er kommet til Venedig

Gaza er kommet til Venedig

Kronik
15. juli 2025
Når den borgerlige presse marcherer i takt

Når den borgerlige presse marcherer i takt

Nyhed
24. juni 2025
Danske filmfolk kræver handling i Mellemøsten

Danske filmfolk kræver handling i Mellemøsten

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten