Nyhed
19. juli 2018
Stjernespækket genindspilning af Stille hjerte
Danica Curcic, Ghita Nørby og Paprika Steen spiller hovedrollerne i Stille hjerte, som nu er på vej i en udgave med store Hollywood-skuespillere på rollelisten. Foto | Rolf Konow

Stjernespækket genindspilning af Stille hjerte

Det anmelderroste drama af Bille August kommer i en engelsksproget udgave med Kate Winslet og Diane Keaton på rollelisten.

Af Nicki Bruun

Bille August er snart aktuel med filmatiseringen af Lykke-Per, som Ekko holder snigpremiere på to uger inden filmens premiere.

Og han har noget at leve op til. Instruktørens seneste danske film, Stille hjerte fra 2014, var nemlig hans mest helstøbte i over tyve år, skrev Morten Piil i sin femstjernede anmeldelse.

Det har de også opdaget i udlandet, hvor Stille hjerte ifølge branchemediet Deadline Hollywood bliver genindspillet med stjernerne Diane Keaton, Kate Winslet og Mia Wasikowska i hovedrollerne.

Projektet har titlen Blackbird og skal instrueres af Roger Michell, der er bedst kendt som manden bag det romantiske komediedrama Notting Hill med Julia Roberts og Hugh Grant.

Danske Christian Torpe skrev manuskriptet til Bille Augusts film, og Torpe skal ifølge Deadline Hollywood også skrive den engelsksprogede udgave. Christian Torpe forsøgte sig sidste år som serieskaber i USA med Stephen King-serien The Mist, som dog kun fik én sæson.

Stærke skuespillere
Stille hjerte
handler om en ældre kvinde, på dansk spillet af Ghita Nørby, som dødssyg inviterer sin familie på weekendbesøg, inden hun ved hjælp af aktiv dødshjælp vil gøre en ende på sine pinsler.

I den kommende version spiller Diane Keaton den syge mor, mens Kate Winslet og Mia Wasikowska spiller hendes døtre, som i Bille Augusts film portrætteres af Paprika Steen og Danica Curcic.

Både Keaton og Winslet er Oscarvindere for henholdsvis Annie Hall fra 1977 og The Reader fra 2008, mens Wasikowska er en af de mest talentfulde unge skuespillere lige nu.

Optagelserne af Blackbird starter efter planen til august i London.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
11. nov. 2014
Stille hjerte

Stille hjerte

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro