Nyhed
14. jan. 2020
Stjerner samles for populær instruktør
I midten med blå skjorte er instruktør Anders Thomas Jensen flankeret af fra venstre Nicolas Bro, Lars Brygmann, Mads Mikkelsen, Andrea Heick Gadeberg og Nikolaj Lie Kaas. Foto | Anders Overgaard

Stjerner samles for populær instruktør

Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas spiller over for hinanden i ny film af Anders Thomas Jensen, der hev store præstationer ud af dem i Blinkende lygter og De grønne slagtere.

Af Nicki Bruun

Ekko undersøgte i efteråret, hvorfor Anders Thomas Jensens kommende film har næsten samme titel som en anden dansk film: Retfærdighedens rytter fra 1989.

Peter Aalbæk Jensen, der fik idéen til og producerede den 30 år gamle film, afslørede, at den nye films titel Retfærdighedens ryttere er en homage, men ellers var det småt med oplysninger.

Nu er det dog blevet offentliggjort i en pressemeddelelse, at Anders Thomas Jensens næste film har et stjernespækket cast.

Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann og Nicolas Bro spiller hovedrollerne i filmen, hvor Mikkelsen som den udstationerede militærmand Markus mister sin kone i en tragisk togulykke.

Han må derfor hjem og tage sig af sin datter. Da Markus får besøg af tre mænd, som mener at vide, at ulykken var et nøje planlagt attentat, ændrer hans verden sig.

På rollelisten finder man også det unge stortalent Andrea Heick Gadeberg, der brød igennem som Daniel Ryes lillesøster i Ser du månen, Daniel. Også Roland Møller og svenske Gustav Lindh fra Dronningen medvirker i filmen.

Premiere i år
Anders Thomas Jensen er med komedieperler som Blinkende lygter, Adams æbler og De grønne slagtere en af de mest populære instruktører og manuskriptforfattere i Danmark.

Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas medvirker i større og mindre roller i alle tre. Fans vil nok især huske deres sammenspil i De grønne slagtere, hvor de som titlens slagtere kaster sig ud i et noget dubiøst forretningseventyr.

I pressemeddelelsen forlyder det, at Retfærdighedens ryttere går i optagelse i starten af året og har forventet biografpremiere den 25. december.

Filmen er produceret af Zentropa, som med tretten millioner i støtte fra markedsordningen på Det Danske Filminstitut har stablet et budget på 39 millioner kroner på benene.

Blandt støttegiverne er også TV 2 og den regionale filmfond FilmFyn. Optagelserne kommer til at foregå på Fyn og i Sverige.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro