Nekrolog
09. aug. 2022
Stjernen fra Grease er død
Med store smil og smuk sangstemme charmerer Sandy Olsson (Olivia Newton-John) både Danny Zuko (John Travolta) og det enorme publikum, der gennem årene har sunget med på Grease. Foto | Paramount

Stjernen fra Grease er død

Olivia Newton-John havde et liv fyldt med ørehængende musik og gjorde det til sin livsmission at gøre verden til et bedre sted.

Af Nicki Bruun

Olivia Newton-John havde måske ikke den største skuespilkarriere, men hun skrev sig ind i de fleste filmhjerter med sin rolle i Grease.

Som Sandy charmerede hun både Danny og filmens store publikum, der lige siden har sunget med på hitsange som You’re the One That I Want og Summer Nights.

Der er således mange triste reaktioner på, at Olivia Newton-John ifølge sin familie mandag sov stille ind på sin gård i Californien. Hun blev 73 år gammel. Dødsårsagen kendes ikke, men hun kæmpede i 30 år over flere omgange med brystkræft.

En af de kærlige reaktioner kommer fra John Travolta, der spiller den anden hovedrolle over for Olivia Newton-John i Grease.

”Kære Olivia, du gjorde vores alles liv så meget bedre. Din indvirkning var utrolig. Jeg elsker dig så meget,” lyder det fra medstjernen på Instagram.

”Din fra det første øjeblik, jeg så dig, og for evigt. Din Danny, din John!”

Gnistrende kemi
De første fem år af sit liv boede Olivia Newton-John i England, men dernæst tog familien hende med til Australien.

Her startede hun allerede som fjortenårig sit første band med tre klassekammerater, og i 1965 vandt hun en tv-transmitteret sangkonkurrence.

Det førte Olivia Newton-John videre til at optræde med Pat Carroll i Europa, hvorefter hun blev hvervet i den amerikanske gruppe Toomorrow. I løbet af 70’erne udgav hun også en række soloalbums og optog en stribe musikvideoer.

Som 29-årig fik hun rollen som Sandy i Grease fra 1978. Olivia Newton-John frygtede at være for gammel til rollen som uskyldig skoleelev, men kemien mellem hende og John Travolta slog gnister.

Sandy Olsson kommer ligesom Olivia Newton-John fra Australien, og hun forelsker sig i 1958 i John Travoltas lokale Danny Zuko. I et musikalsk univers forsøger de to unge at holde fast i kærligheden. Filmen blev en enorm kommerciel succes og var i mange år den mest indbringende musical nogensinde.

Aktiv forkæmper
Olivia Newton-John medvirkede i kølvandet på succesen med Grease i film som musicalen Xanadu. Hun spiller også over for John Travolta i den romantiske komedie Two of a Kind (1983), men filmen blev skudt ned som et komplet makværk.

Sangkarrieren gik bedre i nogen tid, men da hun blev mor i 1986, skruede hun ned for den musikalske karriere.

I nyere tid har hun dog fortsat turneret med sin musik, mens meget af hendes tid gik med godgørende arbejde.

Olivia Newton-John kæmpede meget af sit liv med brystkræft, og hun gjorde det til sin mission også at hjælpe andre med sygdommen gennem fondsarbejde. Hun var også aktiv forkæmper for miljø og dyrerettigheder.

Hun efterlader sig ægtemanden John Easterling, som hun var gift med fra 2008 og indtil sin død, samt et barn fra sit første ægteskab.

Trailer: Grease

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro