Nyhed
10. aug. 2021
Stjerneinstruktør går til filmen
En familie – spillet af Tina Gylling Mortensen, Emma Sehested Høeg, Andreas Jebro og Nicolas Bro – forsøger at få deres kagefabrik på ret køl. Foto | Rolf Konow

Stjerneinstruktør går til filmen

Dramatiker og teaterinstruktør Christian Lollike debuterer med en filmatisering af sit stykke Kagefabrikken, som Nicolas Bro skal spille hovedrollen i.

Af Nicki Bruun

Han er en af Danmarks stjerneinstruktører, men Christian Lollike har primært holdt sig i teaterverdenen.

Men nu springer dramatikeren ud som filminstruktør med en filmatisering af sit eget teaterstykke Kagefabrikken.

Den handler om Niels Agger, der vil begå selvmord, fordi hans kagefabrik Borgsø er ved at gå konkurs. Det lykkes ham ikke. Konen Else henter parrets to børn hjem, så de kan hjælpe med at mordernisere fabrikken. Samtidig forelsker Niels sig i den irakiske rengøringskone Zeinab.

Nicolas Bro skal spille Niels Agger, mens han kone og børn spilles af Tina Gylling Mortensen, Emma Sehested Høeg og Andreas Jebro. Svenske Bahar Pars indtager rollen som rengøringskonen.

Bag kameraet er holdet også stærkt. Det består blandt andet af fotograf Manuel Alberto Claro og lyddesigner Peter Albrechtsen. Filmen bliver optaget i disse dage på Fyn og har forventet biografpremiere i september 2022.

Kagefabrikken er en tankevækkende og morsom dansk komedie, der vil prikke til danskernes fremmedangst og den fremadstormende sundhedsfanatisme,” lyder det i pressemeddelelsen.

”Det er en ny Danmarks-fortælling med kærligheden i centrum, en bevægende, vild og barok fortælling om en søgende, kriseramt mand og en familie, der skal finde sig selv midt i en brydningstid.”

Millioner fra Filminstituttet
Christian Lollike har tidligere instrueret mindre projekter og skrevet manuskriptet til Aage Rais-Nordentofts MollyCam fra 2008.

Ekko kunne i 2019 afsløre, at dramatikeren var inde over Simon Stahos ambitiøse projekt Den danske racekrig, som efter sigende er færdig og venter på at blive distriuberet.

Til gengæld har Lollike fået 9,5 millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut til Kagefabrikken, som han har skrevet manuskriptet til sammen med Sigrid Johannesen.

Filmen produceres af det nye selskab Tales Inc., som Christian Bévort og veteranen Kim Magnusson står bag.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro