Nyhed
19. juli 2017
Steven Soderbergh optager film på iPhone
Steven Soderbergh har ofte selv stået bag kameraet i sine film, men om han også har holdt iPhonen i sin kommende, melder historien ikke noget om. Foto | Relativity

Steven Soderbergh optager film på iPhone

Den eksperimenterende instruktør har ifølge internationale medier brugt en smartphone til at optage en film med to fremadstormende skuespillere.

Af Nicki Bruun

Ekkos anmelder kunne næsten ikke få armene ned og gav seks stjerner, da hun i 2015 så Sean Bakers Tangerine, der er optaget på en iPhone.

Ifølge hende skabte det en revolutionerende stil at følge filmens transkønnede hovedperson i Los Angeles gennem en smartphone.

”Sprænger alle rammer med en vanvittig, eksplosiv energi,” var den begejstrede dom.

Steven Soderbergh har aldrig været bange for at eksperimentere. Nu skriver mediet The Tracking Board, at instruktøren – hvis kup-komedie Logan Lucky har dansk premiere den 7. september – også har brugt en iPhone til at optage en film, der efter sigende har titlen Unsane.

Hvad den handler om, er der endnu ingen forlydender om, men ifølge The Tracking Board og Variety spiller Claire Foy (The Crown) og Juno Temple (Vinyl) hovedrollerne.

Claire Foy vandt en Golden Globe og blev Emmy-nomineret for sin rolle som den unge dronning Elizabeth i The Crown, mens Juno Temple er på vej mod et større gennembrud med en rolle i Woody Allens næste film, Wonder Wheel.

Uden for Hollywood
The Tracking Board skriver også, at Steven Soderbergh for nylig deltog i en såkaldt AMA – Ask Me Anything – på hjemmesiden Reddit. Her blev han spurgt om finansieringen af indie-film.

”Skaf et manuskript og en iPhone og kom i gang med at filme. Alvorligt talt,” lød instruktørens svar, og nu tyder det altså på, at han på daværende tidspunkt allerede havde fulgt sit eget råd.

Soderbergh har ellers adskillige gange meldt ud, at han var færdig med at lave film og ville fokusere på tv-serier. Han har da også siden stået bag fremragende serier som The Girlfriend Experience og The Knick – og skulle også have en række tv-projekter under udvikling.

Til gengæld har Steven Soderbergh faktisk vendt den etablerede filmbranche ryggen i den forstand, at spillefilmen Logan Lucky distribueres i USA af instruktørens eget selskab, Fingerprint Releasing, og ikke et af de store Hollywood-studier.

Ifølge Varietys kilder kan det også meget vel blive tilfældet for Unsane, som på nuværende tidspunkt ikke har nogen distributør og heller ingen premieredato.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro