Nyhed
07. jan. 2016
Star Wars overhaler Avatar
Som en susende X-Wing er The Force Awakens strøget forbi Avatar og har slået rekorden for største indtjening i USA nogensinde. Foto | Lucasfilm Ltd.

Star Wars overhaler Avatar

The Force Awakens har slået Avatar af tronen som den film, der har indtjent mest i USA.

Af Rasmus Kruse

Kraften er aldeles stærk i den nye Star Wars-film.

Star Wars: The Force Awakens slog indtjeningsrekorder allerede i sin åbningsweekend, og nu har den nået endnu en milepæl ved at slå rekorden for største indtjening i USA nogensinde.

Efter tirsdagens tal var gjort op, havde filmen ifølge branchebladet Variety indtjent 758,2 millioner dollars på det amerikanske marked. Det svarer til 5.265.699.000 danske kroner.

Nu meddeler Disney i en pressemeddelelse, at filmen har slået indtjeningsrekorden, selv om de endelige tal endnu ikke er gjort op.

Dermed stryger The Force Awakens forbi den tidligere indehaver af førstepladsen, Avatar, som indtjente det svimlende beløb af 760,5 millioner dollars i USA.

Jagter global rekord
The Force Awakens havde amerikansk premiere 18. december, og i åbningsweekenden indtjente den hele 247,9 millioner dollars. Det var den største åbningsweekend i USA nogensinde.

Selv om filmen i så overbevisende stil har kunnet slå indtjeningsrekorder i USA, er der stadig et stykke op til rekorden for største indtjening på verdensplan.

Den besidder James Camerons Avatar med en global indtjening på 2,89 milliarder dollars. På andenpladsen følger endnu en Cameron-film, Titanic, som har indtjent 2,19 milliarder dollars. På tredjepladsen ligger sidste års overraskende store hit Jurassic World med 1,67 milliarder dollars.

På nuværende tidspunkt har The Force Awakens indtjent 1,56 milliarder på verdensplan, hvilket er nok til en foreløbig fjerdeplads.

Filmen har dog endnu ikke haft premiere i Kina, som er blevet et kæmpe marked for internationale film. Om den også formår at vippe Avatar af pinden internationalt set, må tiden vise, men lige nu har filmen kraften med sig.

Trailer: Star Wars: The Force Awakens

Relevante artikler

Top 10
21. dec. 2015
Pletskud og forbiere

The Force Awakens: Pletskud og forbiere

Biografanmeldelse
16. dec. 2015
Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Hollywood vender Venedig ryggen
venedig 2026
23. juli 2026

Hollywood vender Venedig ryggen

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro