Odense 2024
17. maj 2024
Stærkt program på Odense-festival

Det gik festligt for sig til sidste års Odense international Film Festival, hvor Selma Sunniva vandt den danske konkurrence. I år konkurrerer hun igen. 

Foto | Line Svindt

Stærkt program på Odense-festival

Sidste års vinder er igen med i konkurrencen, og mange af de danske instruktører på Odense International Film Festival har allerede imponeret på Ekko Shortlist.

Af Karoline Balstrøm

4.140 film er blevet sendt ind til Odense International Film Festival, der afholdes fra 26. august til 1. september i hjertet af Odense.

Det er rekordmange for kortfilmfestivalen, og nu er sløret løftet for de 148 udvalgte film.

Godt 40 af de i alt 60 danske instruktører, der skal kæmpe om priserne i år, har før figureret på vores egen kortfilm-tjeneste Ekko Shotlist.

Ved sidste års Ekko Shortlist Awards blev den intense psykiatrifilm Et eksempel: Dem på gulvet den helt store vinder efter også at have triumferet i Odense. I år vender dens instruktør Selma Sunniva tilbage til festivalen.

Sammen med Nicolai GH Johansen og Óskar Kristinn Vignisson har hun instrueret Unfold, som deltager i den danske konkurrence. Forventningerne er tårnhøje.

Blandt de andre Ekko Shortlist-vindere på festivalen er Smilla Dreinø Khonsari, der vandt dokumentarprisen i 2021 med Bånd – fortæl mig alt, og er i Odense med When We Die. Og Mikkel Mainz, som vandt en Ekko Shortlist Award for bedste animation i 2015 med The Reward: Tales of Alethrion – The First Hero og i år er i konkurrence med en musikvideo for musikeren Ray Incident.

Oscarkvalificerende
Det er ikke uden grund, at de danske filmtalenter flokkes til festivalen i Odense.

Som den eneste kortfilmfestival i Danmark er den nemlig Oscarkvalificerende, så en pris i Odense kan føre den rette filmskaber hele vejen til Hollywoods største hæder.

OFF (som festivalen forkortes) består i 2024 af fire centrale konkurrencer: Den Internationale, den danske, animationskonkurrencen og dokumentarkonkurrencen. Alle fire kategoriers priser er Oscarkvalificerende. 

Og så er der Ungdomskonkurrencen, som sætter fokus på film fra de fire hovedkategorier, hvis emner appellerer særligt til det yngre publikum.

Ud over de store filmtalenter er der også stjerner at finde på festivalen.

Kigger man rollelisterne igennem finder man store skuespillernavne som David Dencik, Trine Dyrholm, Nicolas Bro, Fanny Bornedal og Bodil Jørgensen. Og den respekterede musiker Lydmor (Jenny Rossander) dukker op, dog ikke for at spille, men som debuterende instruktør bag dokumentarfilmen Always / Never something else.

Jubilæum og open-air
Under OFF 2024 kan man også opleve meget andet end kortfilm. Festivalen byder blandt andet op til dans og open air-filmvisninger foran Brandts Klædefabrik.

Der vil også være talks med branchefolk, indspilning af podcasts, quiz og koncerter.

Festlighederne kulminerer i et awardshow, hvor de eftertragtede OFF-priser uddeles af festivalens jury den 31. august.

I april 2025 huser Odense desuden en ny spillefilmfestival med navnet OFFSpring. Festivalen bliver en forlængelse af kortfilmsfestivallen, der har 50-års jubilæum næste år.

Relevante artikler

Odense 2023
03. sep. 2023
Selma Sunniva vinder i Odense

Selma Sunniva vinder i Odense

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro