Nyhed
03. juli 2018
Fremtrædende instruktør bliver filmkonsulent
Lotte Svendsen er kendt for have sine meningers mod, så hun burde være godt klædt på til jobbet som filmkonsulent, hvor hun skal vælge og vrage mellem de mange projekter. Foto | Det Danske Filminstitut

Fremtrædende instruktør bliver filmkonsulent

Lotte Svendsen, der har skabt den populære Max Pinlig-serie, er valgt til ny konsulent på Filminstituttet for børne- og ungdomsfilm.

Af Claus Christensen

Det er en særdeles kendt og slagkraftig instruktør, som sætter sig på det, man i filmbranchen kalder øretævernes holdeplads: konsulentstillingen på Det Danske Filminstitut.

Lotte Svendsen bliver ny børne- og ungdomskonsulent pr. 1. september, hvor hun afløser Åke Sandgren, der har bestridt stillingen siden 2014.

”Med Lotte Svendsen som børnefilmkonsulent har vi fået en markant profil med dybt og indgående kendskab til at lave film til børn og unge,” udtaler Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, i en pressemeddelelse.

Den 49-årige instruktør kommer dermed til suverænt at bestemme, hvilke børne- og ungdomsspillefilm der i de kommende to år skal have produktionsstøtte. Det kan selvsagt give knubs og kritik, men den nye konsulent er selv kendt for at være en skarp debattør og have sine meningers mod.

Højt til loftet
Lotte Svendsen blev uddannet på Den Danske Filmskole i 1995 og brød to år senere igennem med kortfilmkomedien Royal Blues, der stadig må betragtes som hendes bedste. Filmen tager turen nedefra og op gennem det danske velfærdssamfund – fra den royalistiske underklasse til den utilnærmelige kongefamilie.

Spillefilmdebuten Bornholms stemme er et både satirisk og solidarisk portræt af en fiskerifamilie fra Svendsens hjemstavn, Bornholm. Hun fik succes med kvindekomedieserien Emmas Dilemma, mens forsøget på at lave et moderne Danmarksportræt med spillefilmen Tid til forandring skuffede.

Lotte Svendsen kom dog i 2007 flot tilbage med den populære tv-serie Max, som hun har videreført i foreløbigt tre spillefilm. De handler om den hårdtprøvede teenager Max og hans tåkrummende pinlige singlemor, som Mette Horn spiller til perfektion.

”Som filmkonsulent vil jeg kæmpe for børne- og ungeområdet: Det skal hypes, ikke kun i branchen, men også i befolkningens bevidsthed. Jeg vil skabe et rum for de kreative, hvor der er højt til loftet,” bedyrer den ny filmkonsulent ifølge pressemeddelelsen.

Det Danske Filminstitut har tidligere haft problemer med at tiltrække profiler til sine tre konsulentstillinger. De to nuværende voksenkonsulenter er Mikkel Munch-Fals og Morten Giese. Sidstnævnte fratræder sin stilling 1. oktober. 

Relevante artikler

Nyhed
01. juli 2016
Erfaren klipper bliver ny filmkonsulent

Erfaren klipper bliver ny filmkonsulent

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro