Nyhed
13. sep. 2005
Spøgelsesskib uden indhold

Spøgelsesskib uden indhold

Filmskolen og Filminstituttet er på gal kurs, mener formanden for Danske Filminstruktører.

Af Claus Christensen

Danske Filminstruktører ruster sig til forhandlingerne om det næste filmforlig. I en kronik kritiserer foreningens formand, Ebbe Nyvold, den "succesmodel", som Filmskolen og Det Danske Filminstitut arbejder efter.

"Filmskolen har de senere år bevidst arbejdet på, at instruktøreleverne skal lære at arbejde i kreative team," skriver Ebbe Nyvold den 9. september i Politiken.

"Filmskolen kalder det en triangel-metode, hvor de to andre parter i trekanten er manuskriptforfatter og producer. Det er nået så vidt, at instruktøreleverne får at vide, at det er den eneste model, de må arbejde efter, mens de går på Filmskolen. Samtidig har Det Danske Filminstituts ledelse i skrift og tale promoveret det kreative team som den 'danske model', som om det er noget særligt." 

Mange kokke fordærver filmen
Lars von Trier startede i sommers en heftig filmdebat, da han i EKKO #28 langede ud efter navngivne manuskriptforfattere, som efter Triers mening gør dansk film overfladisk og upersonlig. Ligesom Trier slår Ebbe Nyvold til lyd for auteurbegrebet, hvor det er instruktøren, som har det fulde, kunstneriske ansvar: 

"Al erfaring siger, at de bedste film skabes, når der er én vision, som er bestemmende for værket. Mange kokke fordærver enhver film, og i så tilfælde bliver middelmådighed, leflen og tilfældige indfald kendetegnende."

Omklamrende og udansk
Ebbe Nyvold går ind for, at instruktører samarbejder og indgår i teams, men ikke som et påtvunget koncept.

"Det kreative team er et omklamrende og udansk koncept. Der er ingen undersøgelser eller data, der dokumenterer, at konceptet har nogen gavnlig effekt på dansk films succes eller kunstneriske udvikling," skriver Ebbe Nyvold og kalder Filmskolen og Filminstituttets kurs for "et spøgelsesskib uden indhold". 

"Der skal være fleksibilitet og dynamik i udvikling af dansk film. Derfor skal vi — i stedet for kun at hævde ideen om det kreative team — også dyrke ideen om det naturlige samarbejde. Det naturlige samarbejde er, når omstændigheder, processer og de involverede individer sætter dagsordenen," understreger Ebbe Nyvold.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro