Nyhed
25. juli 2017
Spike Jonze arbejder på nyt projekt
Spike Jonze har ikke lavet en spillefilm siden Hende fra 2013, men nu arbejder han på et projekt, som dog endnu ikke står klart, hvad er. Foto | Viceland

Spike Jonze arbejder på nyt projekt

Den Oscar-vindende instruktør Spike Jonze – kendt for Hende og Being John Malkovich – er blevet set filme Brad Pitt og musikeren Frank Ocean.

Af Nicki Bruun

Selv om Spike Jonze kun har instrueret fire spillefilm, er han en af de filmskabere, hvis næste projekt man venter spændt på.

Han tog ikke bare anmelderne med storm med sin seneste, det romantiske sci-fi-drama Hende fra 2013, men vandt også en Oscar for bedste manuskript.

Jonze debuterede med det ligeledes krøllet originale drama Being John Malkovich fra 1999, som manuskriptforfatteren Charlie Kaufman skrev. I løbet af fjorten år har han lavet fire film.

Skal han holde den rytme, burde der således snart komme en ny film fra hans hånd. Og måske er det rent faktisk tilfældet.

Instruktøren er nemlig den seneste tid blevet set filme musikeren Frank Oceans optrædener i både Los Angeles og London, skriver mediet Indiewire. Da Ocean i weekenden spillede i Los Angeles, sad ingen ringere end Brad Pitt ved siden af scenen og foregav at tale telefon – se video af det nederst!

Vilddyr og computere
Spike Jonze startede i 90’erne med at instruere musikvideoer for bands som Beastie Boys og R.E.M. Det har han fortsat med hele karrieren, og siden Hende har instruktøren lavet videoer for blandt andre Kanye West og Arcade Fire.

Det kan derfor sagtens være, at Jonze ”bare” er i gang med at skabe endnu en musikvideo og ikke en spillefilm, men forhåbentlig er instruktøren snart på vej med noget til det store lærred.

I de fjorten år mellem Being John Malkovich og Hende lavede Spike Jonze de ligeledes fremragende Orkidé-tyven fra 2002 og Where the Wild Things Are fra 2009.

I Orkidé-tyven fortsatte Jonze det samarbejde, som han indledte med manuskriptforfatteren Charlie Kaufman i debutfilmen. Faktisk handler den om Kaufman, da Nicolas Cage spiller rollen som manuskriptforfatteren, der kæmper med at filmatisere en bog.

Where the Wild Things Are er en filmatisering af Maurice Sendaks klassiske børnebog, der på dansk fik titlen Villy Vilddyr.

I Hende skrev Spike Jonze for første gang alene manuskriptet, hvor en mand (Joaquin Phoenix) forelsker sig i et charmerende computersystem med stemme af Scarlett Johansson.

Spike Jonze filmer Brad Pitt til Frank Ocean-koncert

Relevante artikler

Top 10
05. mar. 2014
Spike Jonzes bedste

Spike Jonzes bedste

Biografanmeldelse
25. feb. 2014
Hende

Hende

Interview
10. nov. 2009
Spike og Vilddyrene

Spike og Vilddyrene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro