Nyhed
13. mar. 2018
Sorrentino går efter Cannes med Berlusconi
Toni Servillo ligner ganske godt den forhenværende italienske premierminister Silvio Berlusconi, som han spiller i Paolo Sorrentinos Loro. Foto | Indigo Film

Sorrentino går efter Cannes med Berlusconi

Italienske Paolo Sorrentino laver film om Silvio Berlusconi i to dele og har efter sigende indsendt den til Cannes-festivalen. Se en teaser for filmen!

Af Nicki Bruun

Lige nu handler det i festivaløjemed om Cph:Dox, hvor der over de næste små to uger bliver vist et hav af spændende dokumentarer.

Men om mindre end to måneder starter årets udgave af verdens førende filmfestival i Cannes. Og mens vi venter på officielt nyt om, hvilke film der bliver vist, er rygterne begyndt at svirre.

Et af dem kommer fra branchemagasinet Variety, som skriver, at den italienske instruktør Paolo Sorrentino har indsendt sin kommende film Loro til Cannes-festivalen – se en teaser for den nederst i artiklen!

Filmen har Toni Servillo, kendt fra instruktørens Den store skønhed, i hovedrollen som ingen ringere end mediemogul og Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi, der i virkelighedens verden nu igen kæmper om magten i støvlelandet.

For Loro er der det særlige forhold, at den ifølge Variety bliver lavet i to dele, fordi Sorrentino har en masse materiale. Første del får efter sigende premiere i Italien allerede den 24. april inden Cannes-festivalen, mens anden del er planlagt til 24. maj.

Berlusconi som undtagelsen
Paolo Sorrentino har tidligere begejstret på Cannes-festivalen og været udtaget til hovedkonkurrencen seks gange, deriblandt med Den store skønhed i 2013 og senest Youth i 2015.

Som mange andre anerkendte instruktører kastede han sig over serieformatet med den storroste The Young Pope, hvor Jude Law giver den som fandenivoldsk overhoved for Vatikanet.

Normalt viser Cannes-festivalen kun verdenspremierer i hovedkonkurrencen, men italienske film om netop Berlusconi har faktisk tidligere været en undtagelse.

I 2006 var Nanni Morettis komediedrama Mig og Berlusconi i hovedkonkurrencen, selv om filmen havde fået italiensk biografpremiere forud for festivalen.

Årets Cannes-festival går fra 8. til 19. maj, og normalt bliver hovedkonkurrencen offentliggjort en måneds tid før.

Teaser: Loro

Relevante artikler

Venedig 2016
04. sep. 2016
Jude Law i sit es som pave

Dag 4: Jude Law i sit es som pave

Biografanmeldelse
13. jan. 2016
Youth

Youth

Portræt
29. jan. 2014
Den guddommelige komedie

Den guddommelige komedie

Biografanmeldelse
04. sep. 2013
Den store skønhed

Den store skønhed

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro