Som at spise en tabt is

Svenske Patrik Eklund regnes blandt Sveriges største instruktørtalenter. Det ry underbyggede han i 2010, da hans kortfilm Instead of Abracadabra blev nomineret til en Oscar.

Instruktøren, som i øjeblikket er i gang med at færdiggøre sin første spillefilm, Flimmer, er med på dvd’en Funny Films of the North, som Ekko har produceret i samarbejde med tre andre nordiske filmmagasiner.

Eklunds bidrag er Slitage fra 2009, der vandt en pris på Cannes-festivalen samme år, om et midaldrende par, hvis ægteskab står i stampe. De seksuelle frustrationer hober sig op.

Men da deres hus torpederes af en gravko, begynder alting bogstavelig talt at gå skævt. Pludselig dukker en invalideret nabo op og beder Rolf befrugte hans kone, og det sender Rolf og Eva ud i selvransagelsen. En lille absurd og kærlig perle.

Et landskab af kød
— Patrik Eklund, hvordan kom du på idéen til filmen, og under hvilke omstændigheder blev den lavet?

”Det hele startede med åbningsscenen, som oprindelig optrådte i et andet manuskript, der ikke blev så godt. Jeg beholdt scenen og brugte den som katalysator for Slitage, og så voksede historien bare derfra.”

— Er du inspireret af nogle specifikke kunstnere eller værker?

”Kaurismäki. Jodorowsky. Lynch. Tarkovskij. Jarmusch. Paul Thomas Anderson. Wes Anderson. Roy Andersson. H.C. Andersen.”

— Hvad var den største udfordring ved at lave filmen - kunstnerisk såvel som praktisk?

”Rent kunstnerisk er det altid en udfordring at finde den rette balance mellem komik og tragik. Vi øvede diskussionen ved køkkenbordet meget, fordi den scene repræsenterer den tone, jeg forsøgte at indfange. Da vi fik kontrol over den scene, fik vi kontrol over hele filmen. Rent praktisk var udfordringen en stor og ikke særlig fleksibel kran, som vi brugte, da vi skulle filme sexscenerne. Ikke just romantisk.”

”Fotograf David Grehn og jeg forsøgte ihærdigt at skabe, hvad vi kaldte et ’landskab af kød’, med tætte billeder af de nøgne skuespillere. Det meste endte på gulvet i redigeringslokalet, og jeg erfarede, at der tydeligvis er en hårfin balance mellem, hvad der er romantisk, og hvad der er ulækkert.”

Over den arktiske cirkel
— På hvilken måde bruger du humor i Slitage?

”Meget subtilt. Eller meget overdrevent. Intet midt imellem.”

— Hvad ønsker du at opnå ved at kombinere komedie og tragedie i dine film?

”Behageligt ubehag.”

— Synes du, at der eksisterer en særlig nordisk humor?

”Det kommer an på, hvor langt mod nord man kigger. Folk over den arktiske cirkel snakker ikke meget. Det finder jeg humoristisk og brugbart, når jeg skriver.”

— Hvilken reaktion ønsker du at skabe hos publikum med Slitage?

”Sådan cirka den samme reaktion, som når man taber en is på stranden og beslutter sig for at spise den alligevel. Den er stadig sød, men af og til gør det ondt.”

— Hvad synes du om det endelige resultat?

”Filmen blev faktisk præcis, som jeg ønskede, den skulle blive. Det sker sjældent. Det kan få én til at føle sig en smule ligeglad og følelsesløs til sidst i forløbet, når der ingen overraskelser - gode som dårlige - er. Men jeg er glad for den.”