Interview
19. okt. 2008
Snørklet vej til lærredet
Erling Jepsen Foto | Agnete Schlichtkrull

Snørklet vej til lærredet

'Frygtelig lykkelig' bygger på en Erling Jepsen-roman, der begyndte med et afslag fra Det Danske Filminstitut.

Af Julie Bloch Pedersen

Filmen har fået rigtigt øje på den sønderjyske forfatter Erling Jepsen. Kunsten at græde i kor blev forvandlet til en kritikerrost film af Peter Schønau Fog, og nu er turen kommet til Frygtelig lykkelig, som Henrik Ruben Genz har filmatiseret.

Erling Jepsen skrev Frygtelig lykkelig i 2004, men i virkeligheden skulle den slet ikke have været en roman, men en film!

"Det var skuespilleren Søren Pilmark, som gav mig til ideen til at fortælle historien på film," siger Erling Jepsen i det nye nummer af Ekko.

Landbetjenten
"I 2002 fortalte jeg Pilmark grundhistorien til det, jeg havde i hovedet og dengang kaldte Landbetjenten. Han var begejstret og foreslog, at jeg skrev en synopsis og sendte den til Morten Grunwald, som dengang var filmkonsulent på Det Danske Filminstitut."

"Men Grunwald kunne ikke se nogen som helst kvaliteter i oplægget. En usympatisk og kriminel hovedperson - dét kunne han ikke forestille sig. Og i øvrigt mente han ikke, at der overhovedet fandtes landbetjente i Danmark længere, for i Nordsjælland, hvor hans sommerhus lå, var der ingen tilbage."

"Han anbefalede mig at se The Pledge med Jack Nicholson, for han syntes, at historien skulle i den retning."

"Jeg sagde til mig selv: 'Det skal være løgn,' og så skrev jeg historien som en roman. Jeg tænkte, at den ad den vej måske kunne blive til en film."

Resultatet endnu bedre
På det tidspunkt var filmen Kunsten at græde i kor under produktion. Henrik Ruben Genz havde lagt billet ind på at instruere den, men var kommet for sent.

"Jeg viste ham den endnu ufærdige version af Frygtelig lykkelig, og han kunne godt se en film for sig. Derfor købte han rettighederne sammen med producenten Thomas Gammeltoft og skrev et manuskript sammen med Dunja Gry Jensen. En ny filmkonsulent på Filminstituttet, Nikolaj Scherfig, tog det til sig, og Molly Malene Stensgaard tog over, da Scherfig stoppede som konsulent."

Du fik altså din vilje?

"Ja, man skal ikke sådan give op, bare fordi en filmkonsulent siger nej. Og den film, Henrik har lavet, er faktisk bedre end den, jeg oprindelig havde i tankerne. Første gang jeg så filmen, savnede jeg scenerne mellem min hovedperson og hans mor, men nu kan jeg godt se, at filmen fungerer bedre uden."

Spændende og barsk fyr
Morten Grunwald kan ikke huske Landbetjenten, men han havde store problemer med at se kvaliteten i manuskriptet til Kunsten at græde i kor. 

"Jeg var ved at få spat af al det græderi, og jeg syntes ikke, at karaktererne var troværdige. Men det er jo endt med at blive en genial film, især fordi Peter Schønau Fog har indspillet filmen på sønderjysk dialekt. Og drengen spiller fantastisk."

"Sådan kan det jo gå, det er ikke nemt at forudsige. Og trods mit afslag synes jeg, at Erling Jepsen er en skide spændende og barsk fyr, som kaster sig selv og sin familie på bålet. Det er godt, at han ikke har ladet sig slå ud af en tåbelig filmkonsulent," griner Morten Grunwald.

Ekko #43 er på gaden 22. oktober.

Relevante artikler

Nyhed
18. okt. 2008
En landvinding for dansk film

En landvinding for dansk film

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Nyhed
15. dec. 2025
Dansk film leverer flotte tal for 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Mest læste

Solid biografi om Ove Sprogøe
Nyhed
10. dec. 2010

Solid biografi om Ove Sprogøe

Dansk film leverer flotte tal for 2025
Nyhed
15. dec. 2025

Dansk film leverer flotte tal for 2025

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten