En landvinding for dansk film

"En landvinding for dansk film, for så vidt som filmen rækker ud over den hjemlige vane-realisme og med stor overlegenhed skaber sin helt egen stiliserede verden."

Sådan skriver Morten Piil i det nye nummer af Ekko, hvor han anmelder Henrik Ruben Genz' Frygtelig lykkelig, der har premiere på fredag.

Frygtelig lykkelig vil uundgåeligt blive sammenlignet med Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor. De to film har samme forfatter, Erling Jepsen, og bruger samme sønderjyske bøhland som hovedlocation. 

Ingen af filmene tager dog skade ved sammenligningen, for de er meget forskellige i tonefald og stil, mener Ekkos anmelder.

Dansk western i marsken
"Hvor Kunsten at græde i kor er et psykologisk borende familiedrama, er Frygtelig lykkelig i langt højere grad en stiliseret film-film, altså en genre-refleksion af sit hovedmotiv: det moralske forfald," skriver Morten Piil og fortsætter:

"På inspireret vis har Genz set, at Erling Jepsens bog kan bruges som udgangspunkt for en dansk western fra det vestlige Sønderjyllands spektakulært fladlands-tomme marskområder, som instruktøren udnytter maksimalt i de ekstremt velkomponerede bredlærredsbilleder."

"Og det moralske regnskab, der umiddelbart ser så enkelt ud (stakkels politimand i kløerne på voldsmand og korrupte by-spidser), er betydeligt mere ambivalent," tilføjer Morten Piil, der giver filmen fem stjerner.

Elsker billeder
Henrik Ruben Genz bragede ud af Filmskolen med afgangsfilmen Omveje i 1995, men i årene efter led han af præstationsangst og fandt sig aldrig til rette under dogmeregimet.

"Som den eneste af de inviterede instruktører måtte jeg kapitulere. Dogme underlægger sig skuespillet, og billedet bliver sekundært. Mit udgangspunkt er billeder. Jeg elsker at se billeder. Jeg forholder mig til en ren lodret og en ren vandret," siger han til Ekkos Oliver Stilling, der en dag i august brugte fjorten timer på at krabbe sig ind på Danmarks filmhemmelighed nr. 1.

I Genz' Citroën Picasso kørte de til Sønderjylland og besøgte blandt andet barndomshjemmet på Skyttevej i landsbyen Gram, hvor den 48-årige instruktør voksede op med Erling Jepsen som genbo.

Kaotisk opvækst
I det otte siders store interview fortæller Genz om sin kroniske broskræk, om at være den midterste i en flok på fem, og om at have en tømrer-far, der altid arbejdede og altid havde gang i flere store byggeprojekter.

Genz fortæller også om at sidde og kigge på huset overfor, hvor Erling Jepsens familie boede, og hvor der var anderledes orden i sagerne - på overfladen:

"Hjemme hos os flød alting, og der var ingen faste spisetider. Hos Jepsen satte de sig til bords for at spise på nøjagtig samme tidspunkt hver dag. De bad bordbøn. Til gengæld kunne de gå amok på stuegulvet, hvor de lå oven på hinanden og skiftevis hulkede og grinede og havde kønslig omgang."

Ekko #43 er på gaden onsdag den 22. oktober.