Nyhed
07. aug. 2019
”Snak om #MeToo skræmmer mig”
I et timelangt interview i podcasten Armchair Expert fortæller Casey Affleck om sit syn på blandt andet #MeToo og Donald Trump. Foto | Armchair Expert

”Snak om #MeToo skræmmer mig”

Oscar-vinderen Casey Affleck har været bange for at vise sin støtte til #MeToo-bevægelsen, efter han selv blev beskyldt for sexchikane.

Af Nicki Bruun

De fleste er enige om, at Casey Afflecks præstation som sørgende knudemand i Manchester by the Sea var en Oscar værdig.

Den vandt skuespilleren også i 2017, men året efter mødte Affleck ikke op til uddelingen, hvor det ellers er en tradition, at sidste års vinder uddeler en pris.

I mellemtiden var han røget i #MeToo-bevægelsens søgelys. To kvinder beskyldte ham i 2010 for sexchikane i forbindelse med optagelserne af Joaquin Phoenix-filmen I’m Still Here, som Affleck instruerede. Men sagen blev dengang lukket med et forlig, inden den kom i retten.

”Det er meget, meget svært at snakke om #MeToo, og det skræmmer mig,” siger Casey Affleck i et nyt interview på skuespilleren Dax Shephards podcast, som Indiewire er faldet over.

Affleck støtter nemlig bevægelsen, som han ikke kan se, hvordan man kan være imod.

”Hvem ville ikke støtte #MeToo? Bare idéen om, at nogle mennesker siger, at de ikke tror på lighed, og at arbejdspladsen må være et farligt sted for nogle, men ikke for andre – dét er absurd.”

Sexistisk tv-serie
Casey Affleck fortæller i interviewet, at han er opdraget af en mor, der ikke lod ham og broren Ben Affleck se tv-serien Dukes of Hazzards, fordi hun fandt den sexistisk.

Derfor er #MeToo-bevægelsens værdier vigtige for ham, og skuespilleren er ked af, at han på grund af sin sag ikke har set sig i stand til at tale for bevægelsen.

”Det har været hårdt, for jeg har virkelig villet vise min støtte. Men det virkede bedst at forholde sig stille, så jeg ikke kunne se ud til at være imod noget, som jeg gerne vil kæmpe for,” siger Casey Affleck.

I interviewet uddyber han sagen omkring I’m Still Here, hvor Joaquin Phoenix pludselig springer ud som musiker.

”Der var en masse fester, for det handlede den her blanding af dokumentar og mockumentary,” fortæller skuespilleren.

”Vi optog alt. Det var forvirrende for holdet, men det var også meningen. Og det er mit ansvar. Pointen var, at holdet skulle være med i filmen, men jeg ved ikke, om de var klar over det. Det var et kæmpe rod, og jeg ville ikke gøre det igen.”

Trumps idioti
Podcasten Armchair Expert med Dax Shepard som vært har hver uge en ny gæst inde til en længere snak om livet og karrieren.

Afsnittet med Casey Affleck, som også har glimret med roller i blandt andet Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford og Gone Baby Gone, varer to timer. Skuespilleren snakker om mangt og meget, og kommer også ind på de seneste års store samtaleemne: Donald Trump.

Affleck er mildt sagt ikke imponeret over præsidenten og hans slogan om at ville gøre USA godt igen.

”Et af de helt idiotiske ting ved sloganet ’Make America Great Again’ er, at USA altid har været stort, fordi det er en idé. Det gode er, at landet løbende bliver bedre,” siger skuespilleren og tilføjer:

”Så at kigge tilbage og ville gøre det godt igen, som om det var bedre i gamle dage, hænger slet ikke sammen med ånden og kulturen i vores land. Det handler om at se frem og ville gøre alt en lille smule bedre hele tiden.”

Relevante artikler

Nyhed
12. nov. 2010
Biografer boykotter Phoenix-film

Biografer boykotter Phoenix-film

Essay
10. nov. 2010
Det store svindelnummer

Det store svindelnummer

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten