Nyhed
03. aug. 2011
Smugkig på Mads Brüggers nye film

Smugkig på Mads Brüggers nye film

Mads Brügger følger op på Det røde kapel med Ambassadøren, der ser ud til at være mindst lige så kontroversiel.
Af Mads Suldrup

Traileren til Mads Brüggers nye dokumentarfilm, Ambassadøren, er dukket op på filmsitet Twitch.

Det er ifølge Ekkos oplysninger ikke den endelige version, men den underbygger rygtet om en stærkt kontroversiel film.

I Ambassadøren går Mads Brügger undercover som geskæftig forretningsmand, der tager til Central Afrika som diplomat for et andet vingeskudt afrikansk land, Liberia. En titel, han har købt sig til.

Sundance-vinder
Officielt er han i landet for at åbne en tændstikfabrik, uofficielt for at tage del i den illegale diamanthandel.

Traileren kan ses her.

Brügger fortsætter således stilen fra Det røde kapel, der vandt en af hovedpriserne på Sundance-festivalen i USA.

I filmen, der oprindelig var en tv-serie, rejser han til Nordkorea med to komikere, den ene handikappet, under dække af at skulle opsætte en revy, hvilket foregår under streng supervision af det nordkoreanske styre.

Afrika uden Bono
Brügger & Co. risikerede deres liv i et af verdens strengeste diktaturer. Og i den nye film går han et skridt videre. Han kommer helt ind i magtens korrupte centrum i Central Afrika, en tidligere fransk koloni, det meste af verden har glemt.

”Jeg fandt et link på nettet, der tilbyder diplomatiske titler i Den Tredje Verden til skøre hvide mænd, som er på udkig efter en smule elegance og prestige,” fortæller Brügger i et interview til Det Danske Filminstitut.

”Det virkede som et godt udgangspunkt for at lave en film om Afrika uden NGO’er, saronger, Bono, børnesoldater og børn med oppustede maver. En film om den slags mennesker, man aldrig ser i dokumentarer om Afrika. De hvide forretningsmænd og diplomaterne (de velernærede i de urbane knudepunkter), alle de mennesker, som har det glimrende i Afrika,” siger Brügger sarkastisk.

Mindeværdige tv-øjeblikke
Mads Brügger er uddannet journalist, men dyrker som filmskaber en særlig form for debatskabende blanding af fakta og fiktion.

Herhjemme er han mest kendt for sit samarbejde med Mikael Bertelsen. Sammen lavede de det originale talkshow Den 11. time på DR2, som havde en skæv tilgang til sine gæster og ofte skabte mindeværdige tv-øjeblikke.

Og sammen forlod Brügger og Bertelsen i maj DR2, da de blev hvervet som kanalchefer på Radio 24syv, der går i luften til efteråret.

Ambassadøren har dansk premiere d. 5. oktober.

Relevante artikler

Interview
01. nov. 2006
Løgnetesten

Løgnetesten

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro