Nyhed
09. mar. 2018
Skandinaviens største mordgåde som tv-serie
Mikala Krogh sad sidste år i juryen ved Ekko Shortlist Awards. Nu er hun på vej med en dokumentarserie om Skandinaviens største, uopklarede forbrydelse i nyere tid. Foto | Stine Heilmann

Skandinaviens største mordgåde som tv-serie

I en kommende true crime-dokumentarserie fortælles historien om passagerskibet Scandinavian Star, hvor 159 mennesker mistede livet. Den skabes af Mikala Krogh, Nikolaj Scherfig og Lars Halskov.

Af Nicki Bruun

159 mennesker mistede livet, da passagerskibet Scandinavian Star natten til den 7. april 1990 brød i brand.

Branden viste sig at være påsat og er i dag – 28 år senere – stadig Skandinaviens største mordsag siden Anden Verdenskrig.

Nu er en dokumentarisk tv-serie med titlen Scandinavian Star i seks afsnit under opsejling. Serien vil fortælle den tragiske historie om katastrofen, de overlevende, pårørende og forsøget på at opklare forbrydelsen.

I en pressemeddelelse skitseres seriens tre store spørgsmål: Hvem stod bag branden, hvad var motivet, og hvad gik der galt under efterforskningen, så man i dag stadig ikke kender årsagen til tragedien?

Instruktør Mikala Krogh står bag serien sammen med manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig (Broen) og Politikens journalist Lars Halskov, som har skrevet en bog om sagen. Serien er desuden sikret et spændende visuelt look, da Lars von Triers faste fotograf, Manuel Claro, står bag kameraet.

Ambitiøs true crime
True crime-genren har de seneste år huseret med voldsom popularitet. På tv-skærmen har serier som Making a Murderer og The Jinx skræmt og fascineret med drabelige historier om bestialsk kriminalitet.

Målet for holdet bag Scandinavian Star er at lave ”den mest ambitiøse true crime-serie hidtil set i Skandinavien”, står der i pressemeddelelsen.

Der har også været forlydender om en spillefilm om skibskatastrofen. Men ifølge Ekkos oplysninger er det stadig usikkert, om der kan skaffes penge nok til projektet.

TV 2 har netop vist den svenske dokumentarserie Mordet på Kevin, som i tre afsnit fortæller historien om, hvordan to børn blev udpeget som mordere af en anden dreng.

Dermed tyder det ikke på, at true crime-bølgen er ved at gå i sig selv lige med det første. Scandinavian Star er en co-produktion mellem Danmark og Norge, som forventes at blive vist på DR, NRK i Norge og SVT i Sverige.

Serien forventes at få premiere i foråret 2020 – på 30-året for katastrofen.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
11. jan. 2016
Making a Murderer

Making a Murderer

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro