Nyhed
10. apr. 2017
Første klip af Skam er online
Sana (Iman Meskini) har været en af de centrale figurer i de tre foregående sæsoner af Skam, men nu får hun endelig lov til at indtage den altoverskyggende hovedrolle. Foto | NRK

Første klip af Skam er online

Så går den vilde identitetsjagt igen, når Sana ser på afklædte drenge i Oslo og får kvalme af Vildes snak om analsex.

Af Nicki Bruun

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da traileren for fjerde sæson af Skam i fredags ramte internettet. Den bekendtgjorde ikke bare, at Sana er hovedperson denne gang, men også, at fjerde og sidste sæson ville begynde mandag kl. 13.28.

Efter lidt startvanskeligheder, formentlig forårsaget af umådelig interesse, kan klippet nu ses på seriens hjemmeside.

Og det starter helt som forventet lige på og hårdt i det første klip på syv et halvt minut.

Sanas bustur i Oslo bliver hektisk sammenklippet med krigsbilleder og hurtige glimt af den amerikanske præsident Trump, der naturligvis ligger den samfundsbevidste muslim på sinde.

Hun finder dog mildere øjne frem, da hun ser et par hårdtspændte gutter flashe vaskebræt i den norske hovedstad. Men hun bliver afbrudt af arabiske bedetoner fra mobilen – selvfølgelig med rapperen Tupac som baggrundsbillede – der bekender, at det er tid til bønnen Duhr.

Dryppende dressing
Om hun tager sig tid til det, vides ikke. For der klippes videre til en scene, hvor Sana sms’er med sin mor om at deltage i en temaaften om kvindens rolle i islam.

Kun et par minutter inde har den nye sæson af Skam dermed allerede kastet lige så mange store bolde i luften som sidste sæson, hvor Isak udforskede sin seksualitet.

Netop Isak og resten af drengegruppen møder vi også på Sanas vej videre gennem Oslo. På deres altid charmerende facon driller de Magnus med hans forhold til Vilde, men det rigtige guf kommer, da Sana når frem til pigegruppen, som spiser pizza med dressing.

Mens den drypper ned over Vildes læber, fortæller hun nemlig om reverse cowgirl og overvejelser om analsex med Magnus. Det får Sana til at komme med en af sine typiske erklæringer, at sex bør være privat, men hele situationen er langt mere komisk end pinlig.

Alt i alt bliver der lagt stærkt fra land i åbningen af den nye sæson Skam, og det bliver spændende at se, hvor Sanas rejse fører hende hen.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
18. dec. 2016
Skam – sæson 3

Skam – sæson 3

Nyhed
11. okt. 2016
DR3 har købt norske Skam

DR3 har købt norske Skam

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro