Nekrolog
03. jan. 2025
Skaberen af Thomas Tog er gået bort

”Rundt omkring i Thomas Tog-universet finder man hændelser og handlinger, der nærmest har en kunstnerisk og filosofisk valør,” skrev Mads Brügger i ode til serien i Ekko #40.

Foto | Clearwater Productions

Skaberen af Thomas Tog er gået bort

Britt Allcroft skabte et uventet hit med børneserien Thomas Tog, som Mads Brügger skrev en passioneret ode til i Ekko.

Af Frederik Hoff

Det var ikke til at forudse, at en stille animationsserie om et antropomorft, blåt tog og hans venner, baseret på bøger af Wilbert Awdry, ville blive et højtelsket værk på tværs af landegrænser.

I hvert fald ikke, før Thomas the Tank Engine & Friends (på dansk: Thomas Tog) fik premiere på den britiske kanal ITV i 1984.

Men med sin herligt godmodige stemning og fortællerstemme af Beatles-alumnen Ringo Starr (på dansk: Poul Dissing og Tommy Kenter) havde serien en uventet gennemslagskraft. Og ifølge fansiden tttecommunitycentral.fandom.com er der i dag udgivet i alt 538 afsnit.

Bag succesen står den britiske forfatter, producer og skuespiller Britt Allcroft. Hun er nu død 81 år gammel, skriver Ekstra Bladet, der citerer det britiske medie The Independent.

Mediet henviser til et opslag på X, hvor dokumentaristen Brannon Carty, som står bag en film om Thomas Tog’s succes,meddeler om dødsfaldet.

”Det er med stor sorg, at jeg deler nyheden om Britt Allcrofts bortgang med jer. Allcroft-Wright-familien har bedt mig om at viderebringe nyheden til fællesskabet omkring Thomas,” skriver han og fortsætter:

”Britt var en kærlig mor og hustru. En visionær producer. Hun spredte lykke og glæde til mennesker overalt i løbet af sit liv.”

Filosofisk valør
I en artikel i Ekko #40 fra 2008 fortæller Mads Brügger om sin store kærlighed til serien, der i begyndelsen brugte virkelige togmodeller, men senere begyndte at bruge tegnefilm og 3d-animation.

”Rundt omkring i Thomas Tog-universet finder man hændelser og handlinger, der nærmest har en kunstnerisk og filosofisk valør, og som klart adskiller tv-serien fra andre programmer for børn,” skriver Brügger, der især er vild med den autoritære bifigur Kontrolchefen.

”Ham bliver man aldrig færdig med at forbløffes og begejstres over. Jeg kan ikke få nok af den mand.”

”Fysisk fremstår han som Den Fede Kontrollør, han vitterlig er, med en stor mave og et glatraget og plumpt hoved med et par onde små øjne. Og altid ulasteligt klædt i høj hat og skødejakke – et ”morning suit” – eller pyjamas og nathue, når han vækkes om natten.”

På X skriver Brannon Carty, at Britt Allcroft lever videre i Thomas Tog og alle seriens fans.

Britt Allcroft efterlader sig to voksne børn.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro