Nyhed
20. juli 2018
Simpson-skaberen tager til genmæle
Den legendariske animationsserie The Simpsons er blevet anklaget for at gøre den indisk-amerikanske kioskejer Apu til en unuanceret stereotyp. Foto | Fox

Simpson-skaberen tager til genmæle

”Lige nu er folk så forurettede, forrykte og magtesløse, at de vælger de forkerte kampe,” siger Matt Groening, der afviser kritikken af hans indiske figur Apu i The Simpsons.

Af Nicki Bruun

Til næste år kan The Simpsons fejre 30-års-jubilæum.

Den morsomme serie om en familie af gule mennesker i Springfield er elsket over hele verden. Seerne har ikke kunnet stå for dumme Homer, overbærende Marge, søde Lisa, frække Bart og babyen Maggie.

Men sidste år opstod en debat om en anden af seriens figurer, den indiske kioskejer Apu. Dokumentaren The Problem With Apu anklagede serien for stereotypisk at gøre grin med den indiske mands etnicitet.

”Jeg hader Apu. Og derfor kan jeg ikke lide The Simpsons,” siger den indisk-amerikanske skuespiller Kal Penn, kendt for komedien om Harold og Kumar.

Nu har skaberen af The Simpsons, Matt Groening, taget til genmæle. Han mener, at alle nuancer er forsvundet fra debatten, som bærer præg af øjeblikkelige reaktioner.

”Jeg har lagt mærke til det i 25 år. Der er et ugentligt vredesudbrud, som kommer og forsvinder igen,” siger Matt Groening i et interview med New York Times.

”Især lige nu er folk så forurettede, forrykte og magtesløse, at de vælger de forkerte kampe.”

Alle er stereotyper
Det andet kritikpunkt af Apu går på, at figuren får sin indiske accent af en hvid skuespiller, Hank Azaria, der også lægger stemme til flere af seriens andre figurer.

Hank Azaria har udtalt, at han gerne stopper med at lægge stemme til Apu. Men Matt Groening mener ikke, at serien har et problem i sin fremstilling af figuren.

”Som mange allerede har påpeget, er alle i vores serie jo stereotyper. Sådan er det i tegneserier,” siger Groening, der også fortæller New York Times, at han elsker figuren Apu.

”Jeg opkaldte karakteren efter The Apu Trilogy af Satyajit Ray (indisk instruktør, red.). Jeg tænkte, at et barn ville vokse op og opdage, hvor navnet kommer fra, og se filmene, som dybest set er de bedste i filmhistorien.”

Foruden The Simpsons er Matt Groening også en af bagmændene til animationsserien Futurama, der ligeledes er elsket. Den 17. august får Groenings nye animationsserie Disenchantment premiere på Netflix.

Relevante artikler

Feature
28. dec. 2014
25 år med familien Simpson

25 år med familien Simpson

Essay
06. mar. 2006
Den amerikanske idiot

Den amerikanske idiot

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro