Nyhed
14. juli 2015
Sidse Babett Knudsen i stor HBO-serie
Takket være rollen som Birgitte Nyborg i DR’s politiske dramaserie Borgen har Sidse Babett Knudsen fået gang i en international filmkarriere. Foto | Mike Kollöffel

Sidse Babett Knudsen i stor HBO-serie

Den danske skuespiller skal medvirke i HBO-serien Westworld og ser for alvor ud til at være på vej mod et internationalt gennembrud.

Af Nicki Bruun

Sidse Babett Knudsen havde en imponerende engelsksproget spillefilmdebut med Peter Stricklands s/m-film The Duke of Burgundy sidste år.

Nu fortsætter hun sin internationale karriere.

Deadline.com skriver, at Knudsen medvirker i den kommende sci-fi-serie Westworld, hvor hun skal spille over for Anthony Hopkins og Ed Harris.

Sidse Babett Knudsen får rollen som Theresa Cullen, lederen af forlystelsesparken Westworld, hvor de besøgende kan opleve, hvordan det er at leve i andre tidsperioder.

Rollen skulle egentlig have været spillet af Miranda Otto (Ringenes herre), men hun har måttet melde fra, da hun er optaget af femte sæson af Homeland.

Westworld får premiere på HBO i 2016, produceres af J.J. Abrams og er skrevet af Jonathan Nolan, Christopher Nolans bror, der står bag film som Memento, Interstellar og Batman-trilogien.

To andre store film
Men det er ikke de eneste store Hollywood-navne, Sidse Babett Knudsen arbejder sammen med.

Som vi tidligere har skrevet, skal hun medvirke i den næste Dan Brown-filmatisering Inferno, der bliver optaget i øjeblikket med blandt andre Tom Hanks og Felicity Jones.

Hun skal også spille over for Tom Hanks i Tom Tykwers A Hologram for the King. Det er en filmatisering, som handler om en mislykket forretningsmand, der rejser til Saudi Arabien for at sælge en idé til en rig monark.

Inferno får premiere 13. oktober 2016, mens A Hologram for the King endnu ikke har fået en premieredato.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
19. maj 2015
The Duke of Burgundy

The Duke of Burgundy

Nyhed
10. dec. 2014
Ti lovende tv-serier i 2015

Ti lovende tv-serier i 2015

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten