Biografanmeldelse
19. maj 2015
The Duke of Burgundy
Sidse Babett Knudsen får både brug for sin buldrende sensualitet og sin komiske timing i dette mystificerende sexspil. Foto | Rook Films

The Duke of Burgundy

Sidse Babett Knudsen spiller lesbisk sex-herskerinde. Men det er mindre uartigt og mere kunstfærdigt, end det lyder, i Peter Stricklands femi-psykodrama.

Af Rasmus Brendstrup

Den med Sidse Babett Knudsen som dominatrix? Ja, det er den.

Men man skal ikke lade sig narre. Engelske Peter Strickland har med The Duke of Burgundy lavet et symbolistisk femi-psykodrama, som er mere hjerte end lak.

Til gengæld er den med sine flygtige billeder af naturdrømme (titlen er en natsværmer) og gennemførte scenografi den største fryd for øjet i sexfilmens historie.

To smukke brunetter bor i skoven i en efeutilgroet gigantvilla. De går klædt i tætsiddende, 60’er-elegante kjoler, studerer natsværmere om dagen og gennemspiller sadomasochistiske ritualer om natten.

Den ene, Cynthia (Sidse Babett Knudsen), har det med at snorke og døjer med ryggen. Hun elsker sin sambo, Evelyn (Chiara D’Anna), men ikke længere rollespillene – slet ikke at låse Evelyn ned i en dragkiste med bundne hænder.

Men Evelyn insisterer: ”Du må åbne igen når som helst inden for 24 timer. Men ikke den første time – så er det ikke overraskende. Og heller ikke den allersidste time.”

”Altså når som helst inden for 22 timer,” svarer Cynthia med sammenkneben mund.

Scenen er både komisk og dybt alvorlig. Komisk, fordi Cynthia taler med Sidse Babett Knudsens velkendte tonløse sarkasme og tvetydigt rynkede bryn. Hun har gennemskuet kunstigheden i hele setup’et.

Men samtidig er det dybt alvorligt, fordi det er Cynthia, der har mest at tabe. Evelyn har allerede kastet blikke efter en anden kvinde i landsbyen.

I sårbarheden og jalousien krakelerer dominatrix-rollen for Cynthia, og det bliver mere og mere klart, at det er hende, der bliver dirigeret af Evelyn i tjenestepigekostumet.

Peter Strickland har håndplukket to meget forskelligartede skuespillerinder, og det virker ikke, som om han har tilpasset manuskriptet til deres forcer.

Italienske, storøjede Chiara D’Anna, som Strickland gav debut i 2012 med Berberian Sound Studio, deklamerer sine replikker så monotont, at man kan blive helt i tvivl om, hvorvidt hun forstår sit eget engelsk.

Sidse Babett Knudsen er anderledes fuldmoden i sit register. Ingen kan som hende få en mundstreg til at vibrere mellem tilkæmpet kontrol og total magtesløshed. Det er takket være hende og ikke de teatralske replikker, at den emotionelle spænding mellem kvinderne forplanter sig til publikum.

Til gengæld lader Sidse Babett Knudsen ikke til at trives med Stricklands stramme tøjler, hvad angår gestik og kropskoreografi – og det gør filmen sådan set heller ikke.

Her kunne instruktøren for min skyld lige så godt have givet op og bare positioneret skuespillerne som statuer a la Alain Resnais’ I fjor i Marienbad.

Der er ekkoer af en svunden tid i filmen. Buñuel og Dagens skønhed rumsterer i S/M-temaet og den aristokratiske ramme, mens Fassbinder og Petra von Kants bitre tårer mærkes i den elegante analyse af en lesbisk magtbalance, som i begge film lige så godt kunne have været et heteroforhold.

Mindre alment kendt er inspirationskilder som Jesús ”Jess” Franco, Tinto Brass, Cleo Übelmann og Walerian Borowczyk, som Strickland åbent bekender sig til.

De repræsenterer alle den såkaldte Eurotrash, en samlebetegnelse for film, hvor kinky eller afvigende tematikker får fuld stilistisk og følelsesmæssig pedal – som eksempelvis i Jess Francos Eugenie: The Story of Her Journey into Perversion fra 1970.

Hud til husarerne eller genreforelsket kulturradikalisme? Spekulation, kitsch, kunst? Det er en del af charmen ved Eurotrash-filmene, at de ikke selv bekymrer sig synligt om sådanne mærkater.

The Duke of Burgundy ligger tættere på salonfæhig arthouse end sleazy B-film og må siges at være en relativt lidt udfordrende sag.

Men den har masser af interessante antydninger (livmodersymboler, barnløshedskomplekser), så man får lyst til at gå på opdagelse i den en gang mere.

Titel:
The Duke of Burgundy

Land:
England

År:
2014

Instruktion:
Peter Strickland

Manuskript:
Peter Strickland

Medvirkende:
Sidse Babett Knudsen, Chiara D’Anna, Fatma Mohamed

Spilletid:
104 min.

Premiere:
21. maj 2015

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
08. juli 2026
Following

Following

Biografanmeldelse
10. juni 2026
Disclosure Day

Disclosure Day

Biografanmeldelse
26. maj 2026
Det blå spor

Det blå spor

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro