Ekko Shortlist Awards 2022
22. nov. 2022
Shortlist-vinder efterlyser sårbarhed
Med sit hold i ryggen takkede instruktør Hannah Elbke både juryen og publikum, da hendes Vilde sind blev den store vinder ved Ekko Shortlist Awards 2022. Foto | Nikolai Linares

Video: Shortlist-vinder efterlyser sårbarhed

”At vise sårbarhed kan være en stærk kraft og noget, vi sagtens kan bruge meget mere af i den her verden,” sagde Hannah Elbke i sin takketale efter at have vundet hovedprisen ved Ekko Shortlist Awards.

Af Nicki Bruun

Vilde sind var den store vinder, da Ekko Shortlist Awards i weekenden blev afholdt med en stor prisuddeling for talenterne i dansk film.

Det sprælske og følsomme mor/søn-drama snuppede hele fem priser i et enormt stærkt felt med de kortfilm, som det forgangne år er kommet på onlinehitlisten Ekko Shortlist.

Og det var en rørt Hannah Elbke, instruktør af Vilde sind, der som kirsebærret på toppen af en flot aften gik på scenen sammen med sit hold for at modtage showets hovedpris, Shortlist Prisen.

Vilde sind er en fortællingen om karakterer, der rummer sårbarhed, men også viser en styrke deraf. At være og vise sårbarhed kan være en stærk kraft og noget, vi sagtens kan bruge meget mere af i den her verden,” lød det fra 32-årige Hannah Elbke, der lavede Vilde sind som sin afgangsfilm på den københavnske uddannelse Super16 sidste år.

”Og så ønsker og håber jeg, at vi fremover vil se en masse film – korte som lange, og tv-serier – om mennesker fyldt med sårbarhed og styrke, fortalt af og med mennesker med vidt forskellige historier og baggrunde. Mange tak for det her!”

Se en video af instruktørens vindertale nederst i artiklen!

Et poetisk sind
Inden Hannah Elbke holdt sin tale, læste skuespiller Afshin Firouzi fra juryen smukt en tekst op med begrundelse for, hvorfor han og kollegerne i juryen havde valgt Vilde sind som vinder med en tilhørende pengepræmie på 25.000 kroner.

”Hannah Elbke, du er selv et empatisk menneske, der med dit milde og poetiske sind viser vejen for en ny generation af filmfolk,” stod der blandt andet i teksten, der kan læses i sin helhed her.

Det var ikke mindst de flotte ord, som en bevæget og overrumplet instruktør forsøgte at forstå i et proppet Bremen Teater. Her var publikum i salen eksploderet i et jubelbrøl, da Vilde sind blev udråbt som aftenens store vinder.

Med sejren har Hannah Elbke taget et stort skridt mod et større gennembrud i den danske filmbranche. Det bliver spændende at se, hvad instruktøren kaster sig over næste gang!

Ekko Shortlist Awards

Ekko Shortlist Awards hylder danske talenter og kortfilm.

Niende udgave blev afholdt 19. november i Bremen Teater.

Juryen bestod af en række af landets bedste filmfolk.

Se Vilde sind, der vandt Shortlist Prisen og 25.000 kroner.

Støttet af Det Danske Filminstitut, Producentforeningen, FAF, FILM&TVGRUPPEN i Journalistforbundet, Dansk Skuespillerforbund, Zentropa, Nordisk Film, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, ANIS, Politiken-Fonden, Jytte Groes og Royal Økologisk.

Video: Hannah Elbkes takketale

Relevante artikler

Interview
14. nov. 2022
Dans med et sprudlende sind

Dans med et sprudlende sind

Relateret film

Vilde sind

Vilde sind

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro