Nyhed
27. sep. 2022
Seriemorderdrama er dansk Oscar-bud
Plakaten for Holy Spider er en slørklædt kvinde, der rækker tunge. Filmen er blevet hyldet for sit bidrag til kvindekampen, og nu er den i spil til at vinde en Oscar-pris. Foto | Profile Pictures

Seriemorderdrama er dansk Oscar-bud

Dansk-iranske Holy Spider har vakt vrede i uroplagede Iran, men Ali Abbasis kontroversielle film er blevet valgt som kandidat til at vinde verdens mest eftertragtede filmpris.

Af Nicki Bruun

Kampen om at blive dansk Oscar-bud stod mellem Tea Lindeburgs Du som er i himlen, Frelle Petersens Resten af livet og Ali Abbasis Holy Spider.

Som forventet trak Abbasis seriemorderdrama det længste strå, da en komité for Det Danske Filminstitut i dag udpegede vinderen af dysten.

Dermed går Holy Spider videre i den komplicerede kamp for at vinde verdens mest eftertragtede filmpris. Filmen er nu den danske kandidat, som skal dyste med film fra verdens andre lande om at blive blandt de fem nominerede i kategorien for bedste internationale film.

”Blandt tre markante titler har vi peget på den film, som vi mener har de største chancer for at gå hele vejen i kampen om en statuette. Holy Spider vidner om en instruktør med en stærk kunstnerisk ambition, som formår at fortælle en vigtig historie om misogyni, mens han samtidig holder publikum fanget i spænding,” udtaler Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet og formand for komitéen.

”Ali Abbasi har med filmen skabt en kompromisløs kritik af kvindeundertrykkelse i Iran. Han blander behændigt thrillergenren med en stærk realisme og gør seriemorderen til ansigt på den hverdags-brutalitet, der florerer, hvor patriarkalske holdninger dominerer,” fortsætter Ladegaard og konkluderer:

”I Oscar-komitéen tror vi på, at Holy Spider med sin modige stil og historie kan komme langt i kapløbet.”

Film til tiden
Holy Spider har vakt genlyd både i filmens verden og resten af verden siden premieren på årets Cannes-festival, hvor hovedrolleindehaveren Zar Amir Ebrahimi vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller.

Hun spiller en journalist, der i et undertrykkende og mandschauvinistisk Iran går på jagt efter en seriemorder, der slår prostituerede ihjel.

Det iranske filmforbund, der er tæt knyttet til myndighederne, fordømte filmen og sammenlignede den med Salman Rushdies De sataniske vers, som skaffede forfatteren en fatwa på halsen.

Historien er baseret på en virkelig sag fra 2001-02, hvor kritikere af regimet anklagede myndighederne for ikke at gøre nok for at fange gerningsmanden, som i sin egen optik for på en guddommelig mission for at rydde op i landet.

Med de aktuelle optøjer i Iran er filmen så aktuel som nogensinde før.

I den islamiske republik går folk i disse dage på gaden i protest mod en ung kvindes død. 22-årige Mahsa Amini blev anholdt af landets religiøse politi og døde ifølge myndighederne af et hjerteanfald i detentionen. Øjenvidner har dog berettet, at de så politiet prygle hende til døde.

Dermed er Holy Spider virkelig en film til tiden. Den får premiere i danske biografer den 13. oktober, mens det den 21. december annonceres, om filmen er gået videre til at være blandt de femten, som er i spil til de endelige Oscar-nomineringer.

De fem udvalgte afsløres den 24. januar, og prisuddelingen finder sted den 12. marts i Los Angeles.

Trailer: Holy Spider

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro