Nyhed
05. nov. 2018
Se nye afgangsperler fra Super16
Tre unge mænd udforsker deres seksualitet i Mathias Broes dokumentar Amfi, der er en af afgangsfilmene fra Super16, som kan ses hos Ekko i den nærmeste fremtid. Foto | Nicolai Lok

Se nye afgangsperler fra Super16

Niende årgang på den alternative filmuddannelse i København viser fra torsdag eksklusivt afgangsfilm om seksualitet, sorg og selvmord på Ekkos hjemmeside.

Af Nicki Bruun

Filmuddannelsen Super16 har igennem tiden udklækket så forskellige instruktører som Fenar Ahmad, Christina Rosendahl og Ask Hasselbalch.

Nu er en ny årgang klar til at tage afgang fra Super16. Niende årgang har færdiggjort deres afgangsfilm, som vises i Dagmar Teatret 7. november.

Men har du ikke tid den dag kan filmene ses eksklusivt på Ekkos hjemmeside efterfølgende!

Fra 8. november og to uger frem kan du se hele syv meget forskellige værker af en flok unge filmskabere, som vi forhåbentlig kommer til at høre mere til i fremtiden.

Musik og tragik
Mange af Super16-instruktørernes navne vil vække genklang for faste brugere af Ekko Shortlist.

Søren Peter Langkjær Bojsen fik flest nomineringer ved sidste års Ekko Shortlist Awards for den originale sci-fi-film Delphi, der var hans førsteårsfilm på uddannelsen. Instruktøren har bestemt ikke skruet ned for ambitionerne med afgangsfilmen En rapport om festen og gæsterne, der er i spillefilmformat og fremstår som en endnu vildere fortsættelse af Delphi.

Mathias Broe, Cecilie McNair og Andrias Høgenni har også alle flere film på Ekko Shortlist.

Mathias Broe har i sin afgangsfilm kastet sig over dokumentargenren med Amfi, der handler om tre unge mænd og deres flydende seksualitet. Cecilie McNair fortæller i Lille a en historie om to kvinder i 30’erne, hvis venskab kommer på prøve, da graviditet og jalousi banker på døren. Også færøske Andrias Høgennis Ikke illa meint handler om to kvinder, der tilfældigt mødes i Føtex. Men det hele tager en tragisk drejning, efter den ene har skældt den anden ud.

Natalia Anna Ciepiel og Alexander Ohrt runder årgangens seks instruktører af.

De har henholdsvis lavet Den geniale epoke,om en familie i sorg over en afdød far,og Blåt lys, der som en slags naturalistisk musical følger to tidligere bandkammeraters pludselige møde.

Endelig har en af årgangens manuskriptforfattere, Anna Louise Petersen Amargós, instrueret afgangsfilmen Cinde-fucking-rella, som Amargós har skrevet med Malene Rykær. Filmen følger Cinderella, der møder op på jobkonsulentens kontor i et stort skrud af en kjole.

Fortid møder nutid, når køn, kærlighed og ligestilling i det herrens år 2018 kommer under luppen.

Seks portrætter
Vi bringer over de næste dage portrætartikler om de seks instruktører, så du kan lære fremtidens filmskabere bedre at kende.

Vi anmelder desuden deres afgangsfilm, der altså kan ses eksklusivt på Ekkos hjemmeside frem til 22. november.

Niende årgang på Super16 tæller også seks producere og fire manuskriptforfattere, som vi satte fokus på i forbindelse med filmuddannelsens midtvejsprojekter, der eksperimenterede med serielle fortællinger.

Der er med andre ord spændende kræfter bag afgangsfilmene, som kan ses her på siden fra på torsdag.

Super16

Uafhængig filmuddannelse grundlagt i 1999.

Fra 8. til 22. november viser Ekko eksklusivt afgangsfilmene fra årgang #9.

Se dem her.

Teaser: Amfi

Relevante artikler

Interview
20. mar. 2018
Forfatterne tager teten

Super16:  Forfatterne tager teten

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro