Nyhed
13. nov. 2019
Se helt nye film fra jysk uddannelse
Privatdetektiven Jørgen (Rudi Køhnke) lytter til nabo, men har svært ved at komme ind på livet af hende i krimidramaet Vægge af beton. Foto | Sebastian Bjerregaard

Se helt nye film fra jysk uddannelse

Ekko viser midtvejsfilmene fra niende årgang på Super8, der byder på Rudi Køhnke som ensom privatdetektiv og en kønsskifteoperation.

Af Nicki Bruun

Førsteårsfilmene fra årgang 9 på Vestdanmarks frie filmuddannelse, Super8, viste ifølge vores anmelder, at der er masser af talent vest for Storebælt.

Nu er talenterne klar med fire midtvejsfilm, som fra i dag og frem til 27. november kan ses på Ekkos hjemmeside, hvor vi snarest også bringer en anmeldelse af filmene.

Allerede nu kan vi dog konstatere, at filmskaberne fra den jyske filmuddannelse tilbyder en række vidt forskellige film i interessante genrer.

Vægge af beton er et krimidrama, hvor Ekko Shortlist-vinderen Rudi Køhnke spiller privatdetektiven Jørgen.

Han har været ensom i mange år, men en dag brager naboen Nadine bogstavelig talt ind i hans lejlighed. De to starter et venskab, som ikke er uden komplikationer, fordi Jørgen er følelsesmæssigt afstumpet.

Makaber opgave
Filmens instruktør, Nicolai G.H. Johansen, lavede den middelalderlige gyser Nøcken som sin førsteårsfilm på Super8. Den er nomineret for bedste lyddesign ved Ekko Shortlist Awards.

Han forsøger sig i en ny genre denne gang, men horrorgenren er stadig repræsenteret i midtvejsfilmene.

Josefine Bondes En dødscyklus foregår i Dødsriget, hvor en ung kvinde vågner til en makaber opgave: Hun får en liste over mennesker, som hun skal føre fra de levende til de dødes verden.

Med en elektronisk underlægningsmusik og pulserende billeder er det en film, som griber voldsomt fat i sanserne.

Bibelske ulykker
Årgangens to andre midtvejsfilm er mere æstetisk afdæmpede, men tematisk ganske eksplosive.

I Ludvig Christian Næsted Poulsens Before Bloom ligger Hannah på hospitalet efter en kønsskifteoperation. Ventetiden er pinefuld og bliver ikke hjulpet meget af svære besøg fra venner og familie.

Endelig har Nikolaj Wolthers sammen med producereleven Sofie Markussen instrueret Alt forladt, hvor en ældre mand har isoleret sig på en ø, langt væk fra andre mennesker.

Han går ganske stille rundt og udfører sine hverdagspligter, men da ulykkerne på nærmest bibelsk facon vælter ind over ham, bliver han nødt til at tage et opgør med fortiden.

Se alle filmene her!

Super8

Alternativ filmuddannelse i Aarhus.

Årgang 9 går på uddannelsen 2018-20.

Se midtvejsfilmene her.

Relevante artikler

Nyhed
20. nov. 2010
Super8 kan også

Super8 kan også

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro