Nyhed
15. dec. 2020
Årets film kommer på Blockbuster til jul
Mads Mikkelsen og Lars Ranthe spiller to af hovedrollerne i Thomas Vinterbergs storhyldede Druk, hvor fire gymnasielærere kaster sig ud i et alkoholeksperiment. Foto | Sturla Brandth Grøvlen

Årets film kommer på Blockbuster til jul

Ekkos redaktion har netop udråbt Thomas Vinterbergs Druk til årets bedste film, der allerede fra 18. december kan ses på Blockbuster.

Af Claus Christensen

”Thomas Vinterberg har skabt endnu en klassiker i dansk film,” skrev vi op til premieren på Druk i september og sammenlignede præstationen med gennembruddet Festen for 22 år siden.

Druk har da også fået biografgængerne til at trodse coronavirus og strømme i biograferne, så den passerede 800.000 solgte billetter, inden det hele lukkede.

Men for alle dem, der ikke nåede i biografen, er der godt nyt. Druk kommer nemlig på streamingtjenesten Blockbuster den 18. december.

Her kan den købes, og fra slutningen af januar kan man leje den til en billigere pris.

Ægte julebudskab
Timingen for en streamingpremiere er perfekt.

Juleferien er normalt en højtid for biografer, men de vil have lukket over hele landet for at begrænse spredningen af coronavirus.

Familier vil derfor søge til streaming for at blive underholdt, og her må Druk være et oplagt valg med sit livsbekræftende budskab om at leve livet, mens tid er.

Udgangspunktet er fire livstrætte gymnasielærere, der beslutter sig for at drikke en halv promille hver dag for at sætte lidt kulør på tilværelsen.

Det lyder måske fjollet, men historien strammer hurtigt til og ledsages af mere alvorlige toner, indtil den suveræne finalerus af lykke.

Uenige anmeldere
I weekenden ryddede Druk bordet ved det europæiske svar på Oscar kaldet European Film Awards.

Her fik den ikke bare prisen for bedste film, men også bedste instruktion og manuskript samt bedste mandlige skuespiller ved Mads Mikkelsen.

Og i går valgte vi her på magasinet den til årets bedste film, ikke bare herhjemme, men også internationalt.

Andre medier er dog langt fra enig. Både Politiken og Ekstra Bladet var decideret skuffet og nøjedes med at give tre stjerner, altså under middel.

Så der vil uden tvivl være noget at diskutere ude i stuerne, når familien Danmark fejrer jul sammen med filmen og måske et par sjusser.

Se Druk med Ekko

Med et julegaveabonnement på Ekko kan du streame fem lejefilm på Blockbuster.

Druk kommer som lejefilm på streamingtjenesten i slutningen af januar.

Filmen kan købes fra 18. december.

Trailer: Druk

Relevante artikler

Nyhed
12. dec. 2020
Vinterberg vinder Europas svar på Oscar

Vinterberg vinder Europas svar på Oscar

Nyhed
18. nov. 2020
Druk er Danmarks Oscar-bud

Druk er Danmarks Oscar-bud

Biografanmeldelse
18. sep. 2020
Druk

Druk

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro