Nyhed
03. dec. 2014
Se det nye Bond-hold
I morgen ved vi, hvem agent 007 skal rette sin pistol mod, når Daniel Craig officielt får følgeskab af resten af den kommende Bond-films rollebesætning. Foto | François Duhamel

Se det nye Bond-hold

Torsdag offentliggøres titel og rollebesætning for den kommende 007-film. Rygterne fortæller, at det bliver med Christoph Waltz som den ikoniske skurk Blofeld.

Af Morten Scriver Andersen

Knap en uge efter, at filmfans over hele verden gik bananas over en ny trailer for den kommende Star Wars – Episode 7, forsøger en anden stor filmserie at puste liv i gløderne for den næste i rækken.

I morgen klokken 11.50 dansk tid vil holdet bag den 24. Bond-film offentliggøre titel og den fulde rolleliste.

Offentliggørelsen bliver live-streamet fra Pinewood-studierne og kan følges på den officielle Bond-hjemmeside. Den vil blive fulgt op af en officiel fotografering med instruktør Sam Mendes og hans besætning.

Det er allerede sikkert, at Daniel Craig fortsætter i sin rå og kyniske udgave af agent 007. Derudover forventes Ralph Fiennes igen at indtage rollen som MI6-lederen M, Naomie Harris som sekretæren Eve Moneypenny og Ben Whishaw som den unge våbenekspert Q.

Der har længe svirret rygter om, at Christoph Waltz skal spille den ikoniske skurk Ernst Stavro Blofeld. Blofeld har optrådt i hele syv Bond-film og er inspirationskilden til Austin Powers-seriens Dr. Evil.

Christoph Waltz har allerede vist, at han kan begå sig som tysktalende skurk, da han i Quentin Tarantinos Inglorious Basterds spillede den sadistiske og charmerende officer Hans Landa.

Der har også været forlydender om, at en anden klassisk Bond-karakter, håndlangeren Hinx, skal spilles af den forhenværende wrestler Dave Bautista, som også spiller muskuløs hævner i Guardians of the Galaxy.

Den 24. fortælling om agent 007 forventes at have dansk premiere i efteråret 2015.

Klip: Blofeld (You Only Live Twice)

Relevante artikler

Biografanmeldelse
25. okt. 2012
Skyfall

Skyfall

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro