Nyhed
19. feb. 2020
Safdie-brødrene laver serie med kultkomiker
Benny Safdie (tv.) og hans storebror Josh Safdie (midt) snakker med Adam Sandler under optagelserne af Uncut Gems, hvor skuespilleren er en farverig juveler i New York. Foto | Julieta Cervantes

Safdie-brødrene laver serie med kultkomiker

De to mænd bag Uncut Gems og Good Time med henholdsvis Adam Sandler og Robert Pattinson har fundet en ny samarbejdspartner til en tv-serie om et realityshow.

Af Nicki Bruun

Adam Sandler spiller en af sit livs bedste roller i Netflix-krimien Uncut Gems, hvor den oftest forhadte komedieskuespiller brillerer som desperat juveler.

Filmen er instrueret af brødrene Josh og Benny Safdie, som fik deres store gennembrud med Good Time, hvor Robert Pattinson har hovedrollen som kriminel på flugt.

Safdie-brødrene bevæger sig dog mere og mere i en humoristisk retning. Deres næste projekt bliver en komedieserie med titlen The Curse for tv-kanalen Showtime, skriver amerikanske Deadline Hollywood.

Denne gang samarbejder de med en anden komiker. Canadiske Nathan Fielder blev kendt i kultkredse for den dokumentariske komedieserie Nathan for You, der kørte på kanalen Comedy Central fra 2013 til 2017.

Siden har han instrueret afsnit af britiske Sacha Baron Cohens satiriske tv-serie Who Is America, men nu træder han igen foran kameraet med hovedrollen i The Curse, som han skriver sammen med Benny Safdie.

Her skal Nathan Fielder spille en mand, der sammen med sin kone er vært for et tv-program. Det skaber problemer i deres ægteskab. Benny Safdie skal desuden medvirke som showets producer.

Hektisk mørke
Efter en række kortfilm spillefilmdebuterede Safdie-brødrene i 2009 med komediedramaet Go Get Some Rosemary.

Filmen vandt brødrene, der er født og opvokset i New York, den såkaldte John Cassavetes-pris for ved Independent Spirit-prisuddelingen.

Siden skrev og instruerede de blandt andet det dystre narkodrama Heaven Knows What fra 2014, før Good Time i 2017 blev udtaget til hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen.

Josh og Benny Safdie er kendt for deres intense filmsprog, hvor der konstant er en hektisk stemning i de mørke billeder. Og så har de altså trukket nogle af karrierens bedste præstationer ud af kendte skuespillere som Robert Pattinson og Adam Sandler ved at placere dem i et barskt realistisk miljø.

Både Good Time og Uncut Gems udmærker sig desuden med et forrygende lydbillede skabt af den elektroniske musiker Oneohtrix Point Never, der har det borgerlige navn Daniel Lopatin.

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
30. jan. 2020
Uncut Gems

Uncut Gems

cph pix 2017
24. sep. 2017
Good Time

Good Time

Musikanmeldelse
13. aug. 2017
Good Time Soundtrack

Good Time Soundtrack

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere