Nyhed
26. juni 2020
Russisk instruktør dømt for bedrageri
Kirill Serebrennikov er en af tidens førende kunstnere i Rusland, men han har også været stærkt kritisk over for Vladimir Putins regering. Foto | Festival de Cannes

Russisk instruktør dømt for bedrageri

Den Putin-kritiske instruktør Kirill Serebrennikov er blevet idømt tre års betinget fængsel i en sag, som førende branchestemme kalder ”en skandale”.

Af Nicki Bruun

For en uge siden kunne vi skrive, at den russiske instruktør Kirill Serebrennikov skal lave en tv-serie om landsmanden og kollegaen Andrej Tarkovskijs liv.

Nu er Serebrennikov igen fremme i medierne, men denne gang i en mindre glædelig sammenhæng.

Han er sammen med to andre blevet fundet skyldig i bedrageri for omkring fjorten millioner kroner af en domstol i Moskva, skriver britiske Screen Daily.

Instruktøren har fået en dom på tre år, men da den er betinget, skal han ikke i fængsel. Alligevel bliver dommen kritiseret voldsomt af det internationale filmmiljø, der ser det som hævn for, at Kirill Serebrennikov tidligere har været stærkt kritisk over for det russiske styres censur.

Han var nemlig blandt andet anklaget for at have stukket penge i lommen og for ikke have opført et show ved navn Platform, som han havde fået statsstøtte til. Men på Facebook har flere russere skrevet, at de var til stede ved showet.

”Det her er en skandale i den stolte, russisk-stalinistiske tradition for opstillede retssager. Kunstnerne har fået en advarsel om ikke at gøre noget, som kan ophidse Putins regime,” siger produceren Mike Downey, der er formand for brancheforeningen European Film Acedemy, til Screen Daily.

”Det er et skridt tilbage til Sovjet-tiden uden ytringsfrihed, hvor en kunstner kom i problemer, hvis han ikke var på linje med partiet. Undertrykkelsen lever i bedste velgående, og når Putin ser ud til at blive siddende indtil 2036, er der ikke håb om snarlig forbedring.”

To års husarrest
50-årige Kirill Serebrennikov sad undervejs i efterforskningen mod ham i husarrest i Rusland.

Det gjorde han mellem 2017 og næsten to år frem til april 2019, hvorfor han ikke kunne være i Cannes, da hans punkdrama Sommer i 2018 var udtaget i hovedkonkurrencen.

Filmens medvirkende brugte derfor anledningen til at demonstrere på den røde løber.

Instruktøren har dog stadig kunnet arbejdet og er efter sigende ved at være færdig med sin næste film, der har titlen Petrov’s Flu.

Kirill Serebrennikov er en af de førende kunstnere i Rusland, der foruden sit arbejde som filminstruktør også er kunstnerisk leder på Gogol-centret i Moskva.

Relevante artikler

Nyhed
19. juni 2020
Serie om Tarkovskij på vej

Serie om Tarkovskij på vej

Biografanmeldelse
20. juni 2019
Sommer

Sommer

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten