Nyhed
28. juni 2008
Russisk hyldest til dansk film

Russisk hyldest til dansk film

Linda Wendels 'One Shot' med Jesper Christensen får kritikerprisen på Moskva Filmfestival.
Af Jacob Ludvigsen

Instruktøren Linda Wendel har i dag fået den prestigefyldte kritikerpris på den 30. udgave af Moskva Filmfestival.

Prisen gives for "en innovativ fortolkning af Skandinaviens kulturelle traditioner på basis af en virtuos brug af filmsproget", og den biografaktuelle One Shot er da også netop karakteriseret ved sin leg med mediet.

Filmen er optaget i ét langt skud, fra kl. 5.58 til 7.12 om morgenen, hvor webcam-luderen Sally, med en pistol i tasken, tropper op på sin mors landssted for at få svar på, hvem hendes far er. Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Karen-Lise Mynster og Jesper Christensen er filmens eneste skuespillere.

Skabt med hjertet
Filmmagasinet Ekko var det første medie herhjemme, som anmeldte filmen.

"Den franske filmpioner Jean-Luc Godard sagde engang, at alt, man har brug for, hvis man vil lave en film, er en pige og en pistol. Det er One Shot et rendyrket eksempel på. Og den viser, at det er i de små eksperimenter, man finder de store overraskelser," skrev Ekkos Thure Munkholm og kvitterede med fem stjerner.

"Når One Shot egenhændigt bevæger sig ud i verden, er det, fordi alle omkring filmen har givet deres hjerte," siger en glad Linda Wendel til Ekko som kommentar til den prestigefyldte pris.

Mere hæder i sigte
One Shot er produceret uden støtte fra Det Danske Filminstitut af Linda Wendels eget selskab Babyfilm, som hun ejer sammen med Jesper Christensen og Ulrich Thomsen.

Wendel gik ud af filmskolen i 1984 og debuterede med forstadsportrættet Ballerup Boulevard to år efter. Siden har hun lavet værker på et lavt budget fra udkanten af den danske filmbranche, og ved siden af filmen dyrker hun også digterkunsten. One Shot bygger delvist på en digtsamling af samme navn.

Med den russiske hæder behøver prishøsten ikke at være forbi for Linda Wendel. I august vises One Shot på Montreal World Film Festival og i oktober på Warsaw International Film Festival.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro