Nyhed
09. juni 2017
Ruben Östlund annoncerer sin næste film
I Ruben Östlunds Guldpalme-vinder The Square bliver menneskeracen sammenlignet med vores nærmeste slægtning, hvorfor instruktøren har fået taget et pressebillede med en abe. Foto | Tobias Henriksson

Ruben Östlund annoncerer sin næste film

Den svenske Guldpalmevinder skifter den hykleriske kunstverden ud med en kynisk modeverden i kommende satirefilm.

Af Nicki Bruun

Den svenske satiriker og samfundsrevser Ruben Östlund vandt til de flestes overraskelse Guldpalmen med The Square på årets Cannes-festival.

Det er bare to uger siden, og instruktøren hviler ikke på laurbærrene. Han har nemlig netop fortalt branchebladet Variety om sin næste film. Hvor en firkant er i centrum i The Square, fokuserer han næste gang på en trekant.

Det er dog ikke så seksuelt, som det lyder.

Triangle of Sadness refererer til et indgreb, som plastikkirurger bruger til at fjerne rynker mellem øjnene, fortæller Östlund til Variety.

Og titlen er selvfølgelig ikke tilfældig, da filmen er en satire over modeverdenen og har to aldrende modeller i hovedrollerne: en mand, som er ved at blive skaldet, og en kvinde, som er lesbisk.

”I modeindustrien leder folk i en tidlig alder efter en udvej, men det er svært for mænd at bruge udseendet til at sikre deres fremtid. Imens har kvindelige modeller ofte muligheden for at gifte sig med rige mænd, med mindre de ikke er til mænd, som vores hovedperson,” siger Ruben Östlund til Variety.

Økonomi og udseende
Ligesom The Square, hvor danske Claes Bang spiller hovedrollen som museumsleder, forestiller Ruben Östlund sig at optage Triangle of Sadness delvis på engelsk.

Og mens Guldpalmevinderen – der får dansk biografpremiere den 23. november – er en satire over kunstverdenen, går instruktørens næste i kødet på modeverdenen.

Til Variety siger Östlund, at han vil ”bruge satire til at skabe varme portrætter af menneskene i en kynisk industri og vise, i hvilket omfang økonomi hænger sammen med udseende i vores samfund”.

Endnu forlyder der intet om, hvornår Triangle of Sadness kommer, men instruktøren er også kun i den indledende fase, hvor han skal til at finde skuespillere. Og som han siger til Variety: ”Ligegyldigt hvor berømt man er, får ingen en rolle uden at prøvefilme.”

Til gengæld har Ruben Östlund ifølge artiklen også netop færdiggjort manuskriptet til et pilot-afsnit af en tv-serie med titlen You Know That Weekend You Were Away With the Kids?

Det er en engelsksproget serie, som vil udforske utroskab fra forskellige perspektiver, så der er meget at se frem til fra Östlunds hånd.

Klip: The Square

Relevante artikler

Cannes 2017
21. maj 2017
En tur i Rubens spiral

Dag 3: En tur i Rubens spiral

Cannes 2017
20. maj 2017
”Alle film burde have aber”

”Alle film burde have aber”

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro