Nyhed
14. okt. 2014
Ros, men mest ris til Serena
Jennifer Lawrence og Susanne Bier mødte op i samme bil til verdenspremieren på Serena i London – måske i et forsøg på at mane rygterne om filmholdets interne splid til jorden. Foto | Stuart Wilson

Ros, men mest ris til Serena

To et halvt år efter optagelserne havde Susanne Biers internationale satsning Serena endelig verdenspremiere i går – og kritikerne er uenige om resultatet.

Af Freya Bjørnlund

Jennifer Lawrence overraskede alle, da hun ankom til visningen af periodedramaet Serena sammen med sin instruktør Susanne Bier under London Film Festival i går.

Som sådan undrer det ikke, at en hovedrolleskuespiller møder op til verdenspremieren på sin film. Men efter filmens to et halvt års mystificerende forsinkelse huserede rygterne om, at instruktøren og filmens stjernepar, Jennifer Lawrence og Bradley Cooper, havde raget godt og grundigt uklar.

Bier og Lawrence synes – i hvert fald for en aften – at afkræfter sladderen.

Skyldes forsinkelsen så, at filmen er en ren katastrofe? De første, dugfriske anmeldelser er ikke helt enige.

Borderline inkompetent
I en pressemeddelelse fremhæver filmens danske distributionsselskab en anmeldelse i det amerikanske branchemagasin Variety. Anmelder Guy Lodge har ja-hatten på og kalder Biers instruktion ”afmålt og smagfuld”. Lawrence og Cooper får også ros i anmeldelsen.

The Hollywood Reporter og Indiewire-bloggen The Playlist er dog knap så imponerede – mildest talt.

Begge roser dog de ekstravagante kostumer og Morten Søborgs fejende flotte billeder af depressionstiden i North Carolina.

Men The Hollywood Reporter angriber Christopher Kyles (Alexander) manuskript for ikke at leve op til Ron Rash’ bogforlæg og kalder det ”en række af disharmoniske klichéer og klodsede forsøg på sige noget mellem linjerne”.

Alt i alt er resultatet ”skuffende” ifølge The Hollywood Reporter.

Hos The Playlist Indiewire er tonen endnu hårdere. Her omtales den færdige film som ”borderline inkompetent, og baseret på dette resultat synes Susanne Bier at have mistet evnen til at fortælle en historie”.

Stjerneskuespillerne kan ikke engang redde Serena, og anmelder Oliver Lyttelton kalder det for Jennifer Lawrences værste præstation til dato – og ”Bradley Cooper er værre”.

Ingen biografpremiere i USA
Serena er et tragik og episk drama om et umage ægtepar i depressionstidens USA, som opbygger et tømmer-imperium. Historien sammenlignes flere steder med Anthony Minghellas Cold Mountain.

Det er ikke lykkedes at finde en amerikansk biografdistributør til Serena, oplyser The Hollywood Reporter. Derfor udkommer filmen direkte på vod til februar i USA. Herhjemme kan den ses i biograferne fra 27. november.

Før Susanne Bier fik fingre i projektet, var Darren Aronofsky i spil som instruktør og Angelina Jolie som hovedrolleindehaver.

Susanne Bier er repræsenteret hele to gange på London Film Festival. Hendes danske film En chance til med Nikolaj Coster-Waldau er blevet modtaget lidt varmere end Serena.

Relevante artikler

Nyhed
07. maj 2014
Susanne Bier løfter sløret for Serena

Susanne Bier løfter sløret for Serena

Nyhed
29. okt. 2013
Susanne Bier laver ny dansk film

Susanne Bier laver ny dansk film

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro