Nyhed
13. sep. 2013
Rie Rasmussen genindspiller horror-klassiker
For et par år siden besøgte Ekko Rie Rasmussen i Los Angeles, hvor hun gav en rundvisning i sin Chevy Chevelle, som havde et skudhul i venstre side. Foto | Rie Rasmussen

Rie Rasmussen genindspiller horror-klassiker

Rie Rasmussen har i mange år arbejdet i Hollywood med Tarantino som sin mentor. Nu er den danske instruktør klar til at genindspille Cronenbergs første spillefilm, Shivers.

Af Jeppe Mørch

Trods et prangende og særdeles omfattende cv er Rie Rasmussens navn langt fra allemandseje i Danmark.

Rie Rasmussen blev portrætteret i Ekko #57, hvor man kunne læse om, hvordan hendes to første filmprojekter, Thinning the Herd (2004) og Human Zoo (2009), fik premiere på henholdsvis Cannes og Berlinalen. Dog uden det helt store gennembrud til følge.

Men det kan der blive lavet om på nu.

Rie Rasmussen skal nemlig, ifølge The Hollywood Reporter, lave en genindspilning af David Cronenbergs første spillefilm, Shivers, der på dansk fik titlen Parasitmordene.

Indspilningen er sat til at starte op til februar næste år.

Feminin intuition
Shivers, som havde premiere i 1975, handler om en menneskeskabt form for parasit, der gør mennesker til sexafhængige voldspsykopater.

Parasitterne slippes løs i et luksuriøst boligkompleks, hvor beboerne én for én må bukke under for parasittens symptomer.

I den nye udgave er det Rie Rasmussens plan, at filmen skal afspejle nutidens forhold til teknologi. Derfor er universet præget af en stor HIV-epidemi, der får folk til at interagere gennem skærme frem for at have fysisk kontakt.

”Jeg har altid holdt meget af de underliggende, samfundskommenterende budskaber i en velskabt horrorfilm. Muligheden for at fortolke denne film ud fra et nutidigt synspunkt, hvor jeg kan inddrage min egen feminine intuition og livserfaring, var en fristelse jeg ikke kunne modstå,” forklarer Rie Rasmussen til pressen ved filmfestivalen i Toronto.

Tarantino som mentor
Rie Rasmussens tidligere film har omhandlet sadistiske mænd, der lader deres ondskabsfulde sind gå ud over kvinder. Tematikken er ikke langt Quentin Tarantinos Death Proof, og netop Tarantino fungerer som Rasmussens store filmiske mentor.

”Jeg tror, Quentin synes, det var fedt at have en filmnørd tæt på, som han kunne snakke film med. Han viste mig begejstret alle de her film, mærkelige exploitation-film fra 70’erne, europæisk avantgarde, som jeg helt sikkert aldrig selv var stødt på,” sagde Rie Rasmussen, da Ekko besøgte hende i Los Angeles i oktober 2011.

Hun flyttede som femtenårig til Californien.

Af de mange ting, der tidligere har beskæftiget hende, kan nævnes modelarbejde for Tom Ford og skuespilspræstationer i Luc Bessons Angel-A og Brian De Palmas Femme Fatale.

Den nye udgave af Shivers skal produceres af Michael Baker og Jeff Sackman, der har været med til at producere American Psycho.

Relevante artikler

Portræt
10. maj 2012
Opfostret af ulve i Californiens sol

Opfostret af ulve i Californiens sol

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro