Nyhed
23. mar. 2023
Regeringen bevilliger millioner til Filmskolen

Jan E. Jørgensen er kulturordfører for Venstre, der sammen med de andre regeringspartier Socialdemokratiet og Moderaterne i dag præsenterer et udspil til finansloven.

Foto | Venstre

Regeringen bevilliger millioner til Filmskolen

”Det er vigtigt, at vi fortsætter med at støtte uddannelsen af morgendagens dygtige filmskabere,” siger Jan E. Jørgensen, der har kæmpet for flere penge til Den Danske Filmskole.

Af Nicki Bruun

I dag præsenterer SVM-regeringen sit udspil til finansloven, som har været længe undervejs.

Her bliver det danske samfunds penge fordelt, og selv om der i det store regnskab er tale om håndører, er der nok glæde på Den Danske Filmskole.

Landets førende uddannelsesinstitution på filmområdet får nemlig tilført 3,2 millioner kroner over de næste fire år, fremgår det ifølge Jan E. Jørgensen, kulturordfører for Venstre, af finansloven for 2023.

Regeringen har valgt ikke bare fortsætte, men øge bevillingen til Filmskolen. I den sidste finanslov blev Filmskolen bevilliget en halv million kroner om året, men det beløb er altså blevet sat op til 800.000 kroner årligt de kommende fire år.

Venstre-politikeren ser den større pose penge som en nødvendighed for, at dansk film også fremover kan være en international magtfaktor i filmens verden.

”Igen i år har Danmark været stærkt repræsenteret i Oscar-feltet, og det kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at støtte uddannelsen af morgendagens dygtige instruktører, manuskriptforfattere, klippere osv.,” siger Jan E. Jørgensen.

Film i verdensklasse
Ved den nyligt afholdte Oscar-uddeling blev det ikke til nogen danske priser, men danske film og filmfolk var nomineret i flere kategorier.

Blandt de danske nominerede var instruktøren Simon Lereng Wilmont, hvis dokumentar A House Made of Splinters om ukrainske børnehjemsbørn tæt på den krigshærgede russiske grænse måtte se sig slået af Navalny om den russiske oppositionspolitiker.

Wilmont er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2009, og han er blot en af en lang række førende filmfolk, der er blevet udklækket på Filmskolen.

”Danmark producerer dokumentar- og fiktionsfilm i verdensklasse, og det skal vi blive ved med. Derfor er jeg også glad for, at vi fortsætter bevillingen til Filmskolen,” udtaler instruktøren i pressemeddelelsen fra Jan E. Jørgensen.

Ekko har forsøgt at få en kommentar fra Den Danske Filmskoles rektor Tine Fischer, men det er ikke lykkedes inden deadline.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro