Nyhed
24. juli 2022
Refn vender tilbage til København i Netflix-serie
Nicolas Winding Refn sidder i sit neonbelyste univers. Hen over billedet har han skrevet sine initialer ”NWR” og forkortet Netflix til ”NFX” som et visuelt udtryk for det nye makkerskab. Foto: Magnus Nordenhof Jønck

Refn vender tilbage til København i Netflix-serie

”Et nyt udtryk er født: Netflix Winding Refn,” siger instruktøren, som barsler med en serie, der forener underverdenen fra Pusher med den hyperæstetiserede neonstil fra nyere værker.

Af Claus Christensen

Det er sytten år siden, at Nicolas Winding Refn havde premiere på Pusher III.

Han har været rundt om i verden – fra England over USA til Thailand – og skabt sine karakteristisk stemningsfyldte film og serier, der kredser om kriminalitet, vold og sex.

Men nu vender han tilbage til København i en ny serie for Netflix. Copenhagen Cowboy er titlen og beskrives i pressemeddelelse som en spændingsfremkaldende, neon-drenched og nervepirrende noir-serie”.

Angela Bundalovic (The Rain) har rollen som den unge Miu. Hun bevæger sig gennem Københavns kriminelle underverden, som instruktøren også har skildret i sin banebrydende Pusher-trilogi.

”Med Copenhagen Cowboy vender jeg tilbage til min fortid for at forme min fremtid ved at skabe en serie, en udvidelse af mine konstant udviklende alter-egoer – nu i form af min unge kvindelige helt, Miu,” udtaler den 51-årige instruktør og fortsætter:

”At bringe denne serie til live gennem samarbejdet med Netflix har på alle måder været en helt vidunderlig oplevelse. Jeg opfatter ikke kun Netflix som min partner med mange mulige eventyr i fremtiden, men også som mine venner. Et nyt udtryk er født: ’Netflix Winding Refn.’”

Væk fra mainstream
Det er gået op og ned i Nicolas Winding Refns karriere.

Han omplantede i 1996 den amerikanske gangsterfilm til en dansk virkelighed med Pusher, der med sin rå realisme var et nybrud og foregreb dansk films guldalder.

Dogme-filmene brød igennem, men Refn gik sine egne veje og satsede i 2003 stort med den engelsksprogede, David Lynch-inspirerede gåde-thriller Fear X.

Den blev dog hverken en kritiker- eller publikumsmæssig succes og førte til en personlig konkurs.

Tvunget af omstændighederne lavede han to Pusher-film mere og genfandt formen. De blev i 2008 efterfulgt af det maleriske true crime-portræt Bronson, hvor Tom Hardy leverer en kraftpræstation.

Tre år senere lavede han sin største kommercielle succes med thrilleren Drive, der med Ryan Gosling i hovedrollen indbragte Refn instruktørprisen på Cannes-festivalen.

Så lå verden åben op for Yang, som han kaldes af venner.

Men frem for at fortsætte i Drive-sporet med et enkelt, karakterbåret plot som fundament for de dragende billed- lyduniverser bevægede han endnu engang sig væk fra mainstream med den stillestående actionfilm Only God Forgives og den æstetiserede gyser The Neon Demon.

Og han gik linen ud i den tretten timer lange Amazon-serie Too Old to Die Young, hvor fotografen Darius Khondji (Seven) havde rig lejlighed til at skabe noir-stemninger og neonfarver. Serien var skabt til at blive et storslået kultværk, men den var for prætentiøs og lang i spyttet – selv for de mest inkarnerede Refn-fans.

Brügger & Bertelsen
Indimellem har det virket, som instruktøren for alt i verden vil undgå at blive en kritiker- og publikumselsket succes.

Nu har Nicolas Winding Refn så indgået et nyt partnerskab. Denne gang er sponsoreren Netflix, der ikke lægger skjul på sin begejstring for den kompromisløse kunstner.

”Nicolas er et kreativt kraftcenter og en utroligt fascinerende og uforudsigelig filmskaber. Vi kan ikke vente med at vise Copenhagen Cowboy til verden,” siger Jenny Sternströmer Björk, som er chef for Netflix’ originale nordiske serier.

Serien lyder som en typisk æstetiseret Refn-thriller, der gerne vil mikse det nervepirrende og det poetiske. Men denne gang har han ikke selv været med til at skrive manuskriptet.

Det er skrevet af Sara Isabella Jønsson (Hvor kragerne vender), Johanne Algren (Holiday) og den svenske journalist Mona Masri – tre kvinder, som måske kan tilføre Refns univers noget nyt.

Rollelisten byder på Zlatko Burić, der brød igennem som pusheren Milo i Pusher, Refns egen datter Lola Corfixen og de to mediefolk Mads Brügger og Mikael Bertelsen, som i Ekko #61 interviewede Refn under overskriften Du kommer aldrig til at spise frokost i denne by igen.

Magnus Nordenhof Jønck (Efterforskningen) fotograferer, og Refns faste samarbejdspartner, Cliff Martinez, har sammen Peter Peter fra Sort Sol og Julian Winding komponeret musikken, der altid spiller en central rolle i Refns film.

Copenhagen Cowboy får Netflix-premiere senere på året.

Nicolas Winding Refn i Ekko #61

I Ekko #61 gav Nicolas Winding Refn et stort interview.

Artiklen hedder ikke ikke uden grund Du kommer aldrig til at spise frokost i denne by igen.

Refn siger sin uforgribelige mening om blandt andre Harrison Ford, Lars von Trier og danske filmkritikere.

Interviewet blev lavet af Mads Brügger og Mikael Bertelsen, som begge medvirker i Copenhagen Cowboy.

Relevante artikler

Cannes 2019
18. maj 2019
”Streaming er fremtiden”

”Streaming er fremtiden”

Nyhed
13. juli 2016
Har Refn mistet sin menneskelighed?

Har Refn mistet sin menneskelighed?

Biografanmeldelse
20. maj 2016
The Neon Demon

The Neon Demon

Biografanmeldelse
29. maj 2013
Only God Forgives

Only God Forgives

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro